Første psykedelisk søndag
Populær
Den første af de lovede tilbagevendende "Psychedelic Sundays" var en varm succes med Karma to Burn og danske Ildhu.
36
47
15
30
43
39
14
41
32
28
20
Ekstra:
34?
??
Konceptet var enkelt. Først lidt god musik fra DJ-pulten og så et par bands på scenen. Det startede kl. 18 og live-musikken sluttede klokken 21.30, og det var sådan set ganske velbesøgt for en søndag, hvor folk måske kan være lidt svære at lokke ud af busken.
Første band Ildhu spillede sit kun andet show, og det kunne måske godt mærkes lidt på strengespillernes lidt stille facon. Selvom klokken var 19.30, som man normalt kalder aften, så var forsangerens præsentation af det som "sen eftermiddag" egentlig ganske rammende, da det dermed blev et endnu mere uvant rocktidspunkt, som kunne forklare et fremmøde på blot cirka 20 publikummer.
Men især Ildhus forsanger og trommeslager, der også supplerede med backing-vokal var tændte og satte gang i den dansksprogede stenede rock. Bandets musik havde nogle ret catchy omkvæd, som gjorde at musikkens let hippieagtige præg ikke blot blev til en blanding af ting som Skousen-Ingemann og Steppeulvene, men også tilført lidt pop a la Innocent Blood, som de lød da de lavede musik til "Kærlighed ved første hik"-filmen.
Det var en udmærket halv time med Ildhu – et show, hvor det også havde passet fint, hvis bandet havde sat sig på scenekanten og publikum havde fundet plads foran på gulvet. Det var i kategorien: hyggeligt.
(karakter: 3)
Svedigt!
Da hovednavnet amerikanske Karma to Burn, hvis nye cd vi også anmelder denne uge, gik på, så Beta anderledes fyldt ud. En lun sommerdag og et lille lokale: det var unægtelig en dansk sauna, som guitaristen så passende formulerede det.
Det var Karma to Burn i trio-konstellation, helt uden sanger og en sætliste, der mindede om koden til et større pengeskab. Det fungerede forbavsende godt, og for denne skribent væsentlig bedre end på cd. Muligvis var det varmen, en fornuftig høj lydstyrke eller det faktum, at man kunne se bandet. Bassist Rich Mullins havde spilleglæden lysende ud af ansigtet og tog plads forrest på scenen, mens hans kompagnon på guitar, William Mecum, måske var lidt mere tilbagelænet, men stadig "på" – og mere og mere, som showet kom i gang og sveden piblede.
Trommeslager Rob Oswald havde en besynderlig opsætning af sit trommesæt med bækkenerne hængende meget høj og en den ene tam hængende med nærmest vandret flade højt over lilletrommen. Han var en fornøjelse at overvære og høre på. Mange fede og til tider overraskende rockende og tunge rytmer, og fed percussion på ko-klokken, når den lige fik en tur. Man fristedes til at vælge klichéen "mere ko-klokke!" frem for den gennemtærskede "spil noget med Slayer!".
En dejlig søndag aften på Beta, hvis rammer var lige i øjet til et arrangement som dette. Karma to Burn virkede også meget fornøjede over showet og droppede for en stund efter-show-smøgen, som i stedet blev placeret på spaden, da publikums højlydte krav om ekstranumrene blev imødekommet.
Få et indblik i koncerten hvis du ikke selv var der her: '
" target="_blank" title="K2B, '15'">15', '
" target="_blank" title="K2B, '28'">28', '
" target="_blank" title="K2B, '34'">34', '
" target="_blank" title="K2B, '41'">41'.