Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

At synge eller ikke at synge

Populær
Updated
At synge eller ikke at synge

Det kræver lidt tilvænning før man ikke er bare lidt skuffet over produktionen på den nye Karma to Burn plade.

Titel
V
Dato
27-05-2011
Distributør
Genre
Trackliste
1. Forty-Seven
2. Fifty
3. Forty-Eight
4. The Cynics
5. Forty-Nine
6. Fifty-One
7. Jimmy D
8. Never Say Die (Black Sabbath cover)
Karakter
3

Måske er det tekst- og vokalmelodiskrivningen, som gør at andre bands sjældent udgiver albums så tit? I hvert fald har mestendels instrumentale Karma to Burn nu albums ude med hhv. 2010 og 2011 på produktionsdatoen.

Sidste år var det den udmærkede 'Appalachian Incantation', som dog ikke var 100 % instrumental, da bl.a. Daniel Davies sang lidt på skiven. Det gør han igen faktisk på hele 3 af de 8 sange, hvoraf den ene er Black Sabbath-sangen 'Never Say Die'.

Man kan mistænke processen for at have gået lidt for stærkt. Ikke fordi sangene er svagere end sidst, men fordi produktionen er en kende indelukket og ikke lever op til forgængeren. Og dog for når man når lidt ind på albummet og har skruet op for den volumen, som masteringen har glemt, så lyder det jo egentlig stenet og mørkt nok og værdigt for Dave Grohls Studio 606, hvor pladen blev til. Og man kan vel ikke bebrejde en stoner rock skive, for at lyde lige stenet nok?

Blandingen af med/uden vokal forstyrrer

Som bandet har for vane er de instrumentale sange blot givet et nummer, og her er '48' et ganske catchy nummer, hvor der ikke savnes en sanger. Måske er det skidt valgt at have sangene med Davies lagt ind hist og pist i stedet for til sidst, for det bryder egentlig den rytme, man som lytter er kommet ind. I hvert fald hvis man som anmelderen har det lidt svært ved det her med at gå den instrumentale vej.

Der er dog mange stærke og rykkende riffs, der former sig til ret fine sange, så det er på trods af dette og den lidt svage produktion svært at underkende amerikanerne og give mindre end en 3'er på Devilution-skalaen.

I følge Wikipedia forlod Daniel Davies samarbejdet med Karma to Burn, hvor han også spillede lidt guitar, inden udgivelsen af denne skive. Dermed var der spænding forud for koncerten på Beta, i forhold til hvordan bandet så stillede op. Læs hvordan det gik HER.

Hør et af numrene med vokal på, du får 'Cynics' lige her: