Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fortjente (neu)roser

Populær
Updated
Fortjente (neu)roser
Fortjente (neu)roser
Fortjente (neu)roser
Fortjente (neu)roser
Fortjente (neu)roser
Fortjente (neu)roser

Man kunne ikke andet end bøje sig i støvet over for amerikanske Neurosis, der tirsdag aften fyldte Den Grå Hal med sublime neurotiske toner.

Kunstner
Spillested
Dato
25-06-2013
Genre
Trackliste

My Heart for Deliverance
At the End of the Road
Times of Grace
Distill (Watching the Swarm)
At the Well
The Tide
We All Rage in Gold
Bleeding the Pigs
Locust Star
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Neurosis udgav sidste efterår det lille post-metalliske doom/sludge-mesterværk ’Honor Found In Decay’, og derfor var forventningerne til den første koncert på dansk jord siden udgivelsen ganske betydelige. Og for at gøre en lang historie kort, så blev hver og én indfriet - næsten.

De åbnede ballet med den formidabelt stemningsfyldte ‘My Heart for Deliverance’, og den halvfyldte Grå Hal responderede prompte. Der opstod altså lynhurtigt en symbiose mellem band og publikum, som først blev brudt, da Neurosis kort før midnat, efter ni nærmest perfekt eksekverede numre, igen forlod scenen.

Mellem numrene blev der ikke kommunikeret med publikum. Faktisk blev der ikke sagt et ord under hele koncerten. I stedet udsatte bandet publikum for noget nær angstprovokerende støj. Sådanne fåmælte koncerter irriterer mig normalt, men i dette forum var det helt på sin plads. Man skulle jo føle neurosen komme snigende.

I tråd med musikken befandt man sig konstant i spændingsfeltet mellem det dystre og det smukke, og man kunne blive ganske eksalteret i de passager, hvor de dystre og skæve harmonier forløstes i tunge, rene akkorder. Det var nervepirrende på den helt rigtige måde. Hold da kæft.

Gribende var tilmed den naturlighed, hvormed musikalsk og performativt udtryk overordnet hang sammen. Den introverte og dynamiske musik blev på fornem vis oversat i måden, hvorpå bandet agerede på scenen. Oveni kunne man ikke andet end lade sig imponere, når de to forsangere/guitarister Scott Kelly og Steve Von Till enkelte gange spillede og råbte i skøn forening. Disse to flankeredes af punkattitude fra bassist Dave Edwardson og Noah Landis, der smadrede løs på sin elektronik, og det hele bakkedes bundsolidt op af trommeslager Jason Roeder. Det hele harmonerede.

Jeg har generelt svært ved at skjule min begejstring over Neurosis, og det er kun blevet værre efter tirsdagens magtdemonstration. Det eneste lille aber dabei er, at de ikke spillede ’The Doorway’ fra ’Times of Grace’, men det gør de vist sjældent, hvis overhovedet.