Copenhell 23: Intenst og dramatisk
Populær
Black metal fra den portugisiske by Porto viser, at man ikke kun vil være kendte for at eksportere portvin. Gaerea har noget meget mørkere at byde ind med.
2. Deluge
3. Salve
4. Absent
5. Conspiranoia
6. Urge
7. Mirage
8. Laude
Lørdag aften kl. 20.00 går amerikanske Blackbraid på Pandæmonium-scenen. Her på Devilution har vi været svært begejstrede for projektet med de indfødte amerikanere, der har deres helt egen tolkning af black metal. Desto mere vantro og med udspilede øjne så vi, at man havde valgt at placere portugisiske Gaerea på Gehenna kun 15 minutter senere. Hvordan kan I, Copenhell?
Nuvel. Efter at have set 10 minutter af Blackbraid måtte denne anmelder sætte det lange ben foran og vandre gennem træflis og Udgård og ned mod Gehenna. Her dalede regnen stille og roligt, og da klokken slog i 20.15 gik de fem maskeklædte musikere på scenen og startede ud i sådan et raseri, at man tænkte: "det tempo kan de ikke holde længe."
Det kunne de.
For på intet tidspunkt tog de sig en pause. Gaerea spiller black metal, som vi kender den fra vore naboer i Nord. Tremolo og dobbeltpedal for fuld styrke. Det første, man bemærker er dog forsangeren, der nærmest som en ballerina danser henover scenen og med armene dirigerer han taktslagene fra trommerne.
"Let me see those fucking horns, Copenhell" brølede forsangeren og dansede forførende videre i takt til musikken. En intens omgang black metal, hvor der moshes igennem. Og mens nogle forsøgte at trampe træflisen ned, så stod der en publikummer og puster sæbebobler ved hegnet. Copenhells publikum er herligt forskellige og man tolker musikken lige præcis, som man lyster.
Gaerea så også ud til at gøre lige akkurat det, de kom for at gøre. At spille en times nådesløs black metal med fokus på deres tredje og seneste plade 'Mirage' fra 2022, som vi kaldte dramatisk og med et højt ambitionsniveau. Gaerea har nogle drømmende riffs, hvor der i ny og næ bliver plads til lidt midtempo. Dog kun sjældent, for Gaerea er et band, der har fart på. Også da koncerten er færdig. De takker og bukker hurtigt og hopper så ned bag scenen, hvor den vågne publikummer kunne se dem trække maskerne af. Her var der store, brede smil og et gruppekram. Gaerea var tilsyneladende selv tilfredse med indsatsen. Det kunne de også sagtens tillade sig at være. Det var intenst.