HDDT '15: Forgæves torden
Populær
Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.
2. Chronosphere
3. Avalanche
4. Red Tide
5. Messenger [NY]
6. Corrosion Fields
7. Bestial (album-medley)
8. Storm Shadow
9. Abyss
10. Obliteration
11. Swords for Teeth
De er sikkert pissetrætte af at blive sammenlignet med High on Fire, guitarist/sanger Jason Landrian og trommeslager Rafael Martinez. Men duoen har uomtvisteligt baseret deres lyd på Matt Pikes post-Sleep-foretagende, og ikke mindst Landrian har åbenlyst kopieret riffmesterens mimik og måde at angribe Les Paul-guitaren på. Det er ikke rasende interessant på plade, men live har Kobraen brutaliseret København som support for Saviours, og i 2012 lukkede de Roadburn-festivalen med manér.
Men i hvert fald denne signatur skal åbenbart være kvæstet og bagstiv efter tre dages festival (eller lige være sluppet for Devilutions enerverende fotografs selskab) for at værdsætte powerduoens smadder. Der var i hvert fald ikke meget spændende ved de 50 minutter, Black Cobra diskede op med, da de åbnede Main Stage i Ungdomshuset.
De to er ved at reetablere albumkarrieren efter deres hidtil længste pladepause på næsten fire år. Season of Mist udgiver skiven, amerikanernes femte, senere på året, og der var da også premiere på den nye sang 'Messenger', der ikke pegede i retning af nogen nævneværdig stilistisk udvikling. Men endnu værre, så lignede duoen ikke ligefrem et sultent foretagende på scenen i Ungdomshuset, og der gik desværre et kvarters tid, før lyden kom under kontrol, og man overhovedet kunne høre guitaren.
Bedst brutalt
Kort inde i sættet levede 'Avalanche' dog op til sit navn og viste, at Black Cobra faktisk godt kan spille sig op på siden af forbillederne, når de virkelig anstrenger sig. Og sådan var det gennem det meste af koncerten, men duoformatet begrænser selvsagt udtrykket, og når de gik væk fra den sædvanlige sludge-smadder, var det enten med post-metal som 'Corrosion Storm' eller stonerrock i 'Abyss', der lød som en halvhjertet version af Down.
De fleste af sættets numre var netop hentet fra 'Invernal'-pladen, og det havde utvivlsomt hjulpet med en dybere tur ned i bagkataloget, for midtvejs i sættet tårnede blandt andre 'El Equis' sig op i et lille medley med numre fra 2006-debuten 'Bestial'. Hér var der mere end simpel sludge, mens Martinez buldrede løs med proggede rytmeskift, så der nærmest gik Rush i den i nogle minutter. Selv samme Martinez havde ellers en rigtig skidt dag og spillede forkert flere steder undervejs.
Alt dette sagt, så var Black Cobra unægtelig stærke i deres bedste brutale øjeblikke som punkede ’Storm Shadow’ og velbetitlede ’Obliteration’, der var pulveriserende mod slut sammen med ’Swords for Teeth’. Men det var en lidt ringe trøst efter tre ensformige kvarter. Den ellers, på papiret, gode idé at lade festivalen åbne af sludge med smæk på fungerede ikke rigtigt, og publikum var hverken vågent eller talstærkt nok, mens californierne tordnede forgæves.