KTDF '12: Mesterligt brok

KTDF '12: Mesterligt brok

Paul Speckmann brokkede sig over lidt af hvert i forhold til monitorlyd, men hans band Master leverede over for publikum en glimrende præstation.

Kunstner
Spillested
Dato
31-08-2012
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Der var et eller andet majestætisk over den storskæggede mand med sin Thunderbird-bas og den rolige, dybe røst, når han talte mellem numrene. Når der blev sunget forvandlede stemmen sig til et fedt, hæst growl, der virkelig trængte kraftfuldt og godt igennem. Her var det måske netop en fordel, at bandformationen tangerede powertrio, for der var et perfekt mix af bund fra bassen og fede riffs og detaljer fra guitaren, mens trommerne insisterende bankede derudaf.

Master er ubetinget Paul Speckmanns band, som han har forsøgt at holde i live on/off gennem årene siden starten af 80'erne, og der har undervejs været både genindspilninger og udgivelser i andre navne, selvom fundamentet egentlig var Master.

Og ligesom bandhistorien for Master ikke tyder på, at alt har været let, var det heller ikke nogen let optræden for Paul og co. på Ungdomshusets scene. Det var dog ikke noget, man ville have bemærket, hvis ikke Paul i mikrofonen havde beklaget sig over fx manglende vokal-lyd i monitoren. Udadtil havde vi rigeligt vokal, og det lød samtidig godt og på ingen måde anstrengt som følge af dårlig scenelyd.

Det rykkede

Musikken rykkede fremragende, specielt takket været samspillet mellem bas og trommer, så guitaren fik plads til at lægge detaljer som hyletoner og andet små-lir oveni i de udprægede oldschool-riffs. Guitaristen udviste under koncerten et underfundigt lille smil, der var svært at tyde, men umiddelbart må de mange samtidige nik med det skaldede hoved betyde at han nød at stå på scenen. Han spillede samtidig upåklageligt, og når han nu ikke var bakket op af en rytmeguitarist, kunne hans solo-arbejde rigtigt nydes, da hverken bas eller trommer spærrede vejen for de mere diskante toner.

Uanset hvad bandet selv måtte mene om showet, med tanke på de ytrede klager over monitor-lyd eller mangel på samme, så blev der leveret en vare, der behagede Kill-Town-publikummet. Og selv når musikken ikke spillede, så var der et eller andet nærmest beroligende i at lytte på frontmandens afslappede, mørke stemme - ja, sågar også når der var brok fra ham. Master blev et interessant og vigtigt indslag på festivalen.

Se eller gense Master fra koncerten i Ungdomshuset: