KTDF' 12: Sataniske ritualer
Populær
Kultbandet Necros Christos evnede at overføre atmosfæren fra pladerne til deres koncert på Kill-Town Death Fest. Det var en tryllebindende oplevelse.
Necros Christos gik på scenen iklædt faux-katolske gevandter som skulle man til højmesse. Det kom man også, men det var ikke i den kristne kirke, det foregik.
Bandet har opnået kultstatus med deres doomy messende, rituelle og atmosfærefyldte midtempo-dødsmetal, og det er velfortjent, for bandet har en særegen og unik lyd, er gode sangskrivere og i stand til at kreere en spændingsladet, fortættet atmosfære.
Spørgsmålet var så, om denne atmosfære kunne eftergøres live. Jeg har hørt blandede meninger om dette inden koncerten, men efter koncerten er jeg fuldt ud overbevist, også om deres kvaliteter som liveband.
Fra første til sidste tone var jeg tryllebundet af koncerten. Det var knusende tungt, monotont og hypnotiserende med en tyk, tyk guitarlyd, der kan minde lidt om Tom G. Warriors guitarlyd i Triptykon, og et voldsomt overforbrug af tritonusintervaller. Forsanger Mors Dalos Ras (ja, det kalder han sig) growls var i topform og faretruende dybe, som kom de fra Helvede selv.
Bandets hovedinspiration lader til at være klassisk dødsmetal a la Autopsy og deslige, men Necros Christos' lyd og eksekvering er knivskarp og det lyriske fokus er rettet mod ganske andre, mere sataniske horisonter.
Om man kan lide Necros Christos står og falder med, om man atmosfæren fanger én. Den rugende ondskab i bandets image og musik kan, forståeligt nok, virke komisk på nogle. Og hvis ikke man er i humør til bandets monotone, knusende riffs, så kan man nemt komme til at kede sig. Men når det virker, så er det intet mindre end fremragende.
Det gjorde det til denne koncert, hvor jeg – og hovedparten af publikum – stod som mesmeriserede af den sorte messe, Necros Christos fremførte for os.