CMF 24: Mægtigt melodødt gensyn
Livløs kom med masser af energi og selvsikkerhed, med groovet som sælgende faktor for det bangerhungrende Metal Fest-publikum!
And Then There Were None
The Crescent King
Serpentine Supremacy
Usurpers
Into Beyond
Endless Majesty
Seize the Night
The Purest Black
‘The Crescent King’ lyder titlen på det kommende udspil fra Aarhus-drengene fra Livløs, der lander den 4. oktober. Ligesom med IOTUNN, der lukker Amager Bio senere i aften, er der derfor også allerede udsendt nok af singler forinden til at give os en idé om, hvad der er i vente.
Den seneste af slagsen, ‘Orbit Weaver’, har kun haft en uge at løbe på, men fungerer glimrende til at få lokket folk ind i Bioen uden de store dikkedarer. En hidsig sag med harske skrig fra Niklas Lykke i front, før titelnummeret fra forgængeren dirigerer os ud af mere komplekst galopperende takter. Stadig et fremragende nummer, hvor Thomas Dannemands fremtrædende andel af lydbilledet bag trommerne får de underliggende, tekniske strukturer til bedre at folde sig ud. Med dén og ‘The Crescent King’ efterfølgende kommer et trekvart fyldt Amager Bio hurtigt i omdrejninger, hvor vildskaben på scenen, ikke mindst fra Lykke og de synkront headbangende strengeinstrumentalister, reflekteres blandt horderne på gulvet.
Selvom Livløs udfolder sig indenfor melodødens rammer er det dog, som kenderne vil vide, ikke, fordi sangene er i den udpræget melodiske ende. Fokuset er mere på den høje kadence, som eksemplificeret i den evigt energiske frontmand, der farer rundt i alle hjørner af scenen, og i det lange hår, hvor de udforudsigelige krøller oven på nakkegymnastik galore blot får den dyriske vildskab til at virke dét mere ægte. Momentvist galopperende groovy, som i ‘Serpentine Supremacy’ og ‘Endless Majesty’. Mere bastant på ‘Into Beyond’, den enlige svale fra debuten, og lettere Hypocrisy-inspireret på ‘Seize the Night’, men under alle omstændigheder hele tiden med alt eksekveret snorlige ned til den mindste detalje.
Selvom der for undertegnede er lidt minuspoints på en model, der kun gør lidt for at folde sig bredere ud end melodødens konventionelle manual, må den bet nok også ligge delvis på mine skuldre – for Livløs er usvigeligt dygtige. Ikke mindst som en samlet enhed, hvor Lykke får både punchet med i de dybe brøl og de høje frekvenser med i skrigene, mens det tunge, rytmiske fundament mellem Dannemand og Benjamin Andreassen (bas) også spiller en afgørende rolle i leveringen i dag, hvor Amager Bios lyd taler fra sin bedste side.
50 minutter lige på og hårdt er, hvad det bliver til, og det er et stærkere, mere solidt konsolideret Livløs, der møder os i dag end, da de gæstede første udgave af Copenhagen Metal Fest tilbage i 2019. Det nye materiale gik glimrende i spænd med det velkendte, og indtil vi kan nyde resten af ‘The Crescent King’ var dette en fortræffelig forsmag og bekræftelse på, at Livløs fortsat står et stærkt sted her i 2024!