Sært smilende svartmetal
Svenske Marduk levede op til forventningerne på Odense Metal Fest, hvor de nærmest legesyge gav en intens opvisning i black metal.
2. The Hangman of Prague
3. Seven Angels, Seven Trumpets
4. Those of the Unlight
5. Frontschwein
6. Materialized in Stone
7. Beyond the Grace of God
8. The Funeral Seemed to Be Endless
(Necropolis)
9. Viktoria
10. Bleached Bones
11. The Sun Has Failed
12. World Funeral
13. Wolves
Marduk var det helt store trækplaster til første udgave af Odense Metal Fest. En genrejsning af den fynske hovedstad Odense, som et metallisk omdrejningspunkt. Præcis som spilletstedet har været tilbage i halvfemserne, hvor alle de store dødsmetalnavne havde Rytmeposten som et naturligt stoppested på lige fod med Pumpehuset i København, Tobakken i Esbjerg og 'Huset i Aarhus. Her 30 år senere hedder det nu bare Posten og lokalerne er udvidet, opdateret og generelt bare lækre omgivelser.
Efter to dage med en masse dødsmetal, thrash, hardcore og alt derimellem var det lørdag aften kl. 23.00 omsider tid til hovednavnet. Svenskerne kommer ud et par minutter forsinket i fuld krigsmaling, militærstøvler, læderarmbånd og vanlig bidsk holdning. Helt perfekt. De tordner ud i 'Werwolf' fra deres seneste plade 'Viktoria' og der er tryk på fra start. Publikum har ventet trofast på Marduk og bliver mødt med en mur af lyd og Daniel "Mortuus" Rosténs buldrende vokal og knyttede næve. Det her er Marduk, og der tages ingen fanger!
Direkte videre i 'The Hangman of Prague' fra den efterhånden 18 år gamle 'Plague Angel' og Odense kvitterer med djævelske håndtegn i hele salen. Patrik Morgan Håkansson på guitar smiler nærmest ud til publikum og man fornemmer, at både han og forsanger "Mortuus" er i godt humør. Sangene introduceres jovialt og der er high-fives til publikum mellem numrene.
Det er dog ikke kun fryd og gammen. Håkansson døjer lidt med kablet til sin guitar, og den ryger da også helt ud i slutningen af koncerten, hvor guitarlyden forsvinder midt i 'Bleached Bones'. Marduk trækker dog bare på skuldrene, får kablet stukket i spaden og kværner videre som om intet var hændt. Ingen nykker, bare ud over stepperne.
Publikum har samme holdning og der er en herlig, intens moshpit flere gange i løbet af koncerten, hvor der bliver banket rust af led og blege knogler. For selvom det er sidst på aftenen, så bliver folk i salen og hylder Marduk, der leverer en stilsikker præstation. Marduk har trakteret os med militant black metal i årtier siden starten af halvfemserne, hvor de i 1991 bragede ind på scenen med deres mytiske 'Fuck Me Jesus'-demo, hvis pubertære budskab og cover stadig kan ses på t-shirts i salen her i 2022. Fra et af deres hovedværker, 'Those of the Unlight' fra 1993, får vi denne aften i det fynske både titelnummeret og 'Wolves' til at lukke koncerten med manér.
Endnu en, næsten, fejlfri optræden fra Marduk. Og lige så intenst de startede koncerten, lige så abrupt slutter den efter 'Wolves'. Efter sidste anstrøg på guitaren bliver instrumenterne bare forladt på scenen, Marduk går af og vender aldrig tilbage. Ingen salut til eller hyldest fra publikum. En times bister black metal leveret med vanlig overskud og et lille smil hist og pist. Bedre afslutning på en nystartet festival kan hverken publikum eller arrangører ønske sig. Det blev da også nævnt fra scenekanten, at man forventer at afholde Odense Metal Fest igen næste år, 20. og 21. oktober 2023, lige i slutningen af efterårsferien.