Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Math-quickie fra talentfulde briter

Populær
Updated
Math-quickie fra talentfulde briter
Math-quickie fra talentfulde briter
Math-quickie fra talentfulde briter
Math-quickie fra talentfulde briter
Math-quickie fra talentfulde briter

Copenhells eneste mathcore-indslag blev en kort fornøjelse.

Kunstner
Dato
17-06-2011
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Det var første gang, at de (meget) unge englændere i Rolo Tomassi optrådte på dansk grund, og derfor var det ganske synd, at et generatornedbrud efter godt 20 minutter sørgede for en abrupt afslutning på koncerten. Men netop det abrupte er ellers ikke fremmed for Rolo Tomassi, der i stor stil inkorporerer elementer af spasmodisk start/stop mathcore med klar inspiration fra Dillinger Escape Plan. Men egentligt er den del af gruppens univers det klart mindst interessante – på trods af, at de spillede mathcore-elementerne ganske skarpt, så virker sekvenserne alt for løst og tilfældigt bygget op og mangler den raison d'etre, som de bedste mathcore-kunstnere formår at bygge ind i virvarret.

Ligesom på deres albums var det langt mere interessant, når Rolo Tomassi istedet legede med psykedeliske og jazzede, atmosfæriske indslag. Kvintetten har lidt af den samme surreelle, associative tilgang til opbygninger, som man finder hos Fantômas, og der er helt klart glimt af noget nært genialt i den del af deres univers. Men de er tydeligvis ikke helt modnede som kunstnere endnu, og er ikke helt kommet ud over "se hvad jeg kan"-alderen, hvilket til tider gjorde det til en lidt frustrerende koncertoplevelse.

Det var til gengæld en fornøjelse at se frontkvinde Eva Spence folde sig ud. Udover at være den eneste forsanger på Copenhell, der er i nærheden af at kunne slippe af sted med at bære palietter (måske med undtagelse af Rob Halford?), så er hun bare generelt en fascinerende karakter. Det ene øjeblik laver hun små pikante dansetrin, det næste flagrer hendes kropsdele rundt, mens der kommer skrig ud af hende, der lyder som bagrundssporet til Excorcisten. Man kunne dog godt ønske sig, at Rolo Tomassi i højere grad inkorporerede vokalmelodier i deres lyd, da de få melodiske indslag fra frk. Spence også viste, at hun kan meget mere end bare det arketypiske mathcore-skrig.

I sidste ende, er der mange forbedringer man kan ønske sig fra Rolo Tomassis side, men koncerten gav også et klart indtryk af, at de er et talentfuldt band i rivende udvikling, og jeg har stor tiltro til, at mange af ønskerne nok skal blive indfriet hen ad vejen.