Forhekset i Pumpehuset
Ulcerate gav en opvisning i teknisk dødsmetal, mens det polske hovednavn Mgła leverede en lille sort triumf søndag aften i Pumpehuset.
2. Exercises in Futility I
3. Exercises in Futility IV
4. Mdłości II
5. Age of Excuse V
6. With Hearts Toward None I
7. Age of Excuse IV
8. Exercises in Futility II
9. Exercises in Futility V
10. Age of Excuse VI
”Tekniske dødsmetal ramt lige i røven uden forbehold,” lød det poetisk i vores dom over Ulcerates sjette udgivelse, der også fandt vej på flere metalmediers årslister i 2020.
På en kold søndag aften kunne materialet fra den kritikerroste ’Stare into Death and Be Still’ så endelig opleves på dansk grund, da den brutale trio leverede en times opvisning i kompetent death metal foran et tæt pakket publikum i Pumpehuset.
Pladens syv minutter lange åbner, ’The Lifeless Advance’, indledte ditto showet med dets rolige midttempo, der langsomt byggede stemningen op, før trioen gav tempoet en drabelig dødsskalle.
Lyden var eminent, så de tre musikeres kundskaber foldede sig klart ud på høj volumen. Det er fornøjelse at være vidne til så kompetent en gruppe. I særdeleshed den 39-årige trommeslager Jamie Saint Merat imponerede ved et fokuseret og fandenivoldsk kontrolleret trommespil.
Syv numre fordelt på en times koncert siger noget om newzealændernes hang til de lange kompositioner. Titelnummeret fra ’Everything is Fire’ var igennem otte minutter som en psykotisk brutal hypnose, når trioen vekslede mellem begravelsestempo og blasting black metal.
Det er forcen ved Ulcerate. Nok spiller de teknisk dødsmetal, men ulidelig nørdet bliver det aldrig. De overpræsterer ikke. Det er ikke progressivt. Kompositionerne er bygget op af masser af elementer og detaljer, der bare fungerer fængende sat sammen. Det mastodontiske titelnummer fra seneste opus lukkede for en times intens koncert, hvor trioen leverede en koncentreret og stålstærk indsats.
Misantropiske polakker
Man burde tro det polske hovednavn Mgła havde haft eftermiddagen til at lave lydprøve, så det tog måske lidt brodden ud af det mystiske, da kvartetten iført deres sorte hættetrøjer brugte et kvartes tid på at tune instrumenter og pløje sig igennem lidt af et nummer på scenen. Ti minutter senere var de retur og iført læderjakkerne over de sorte hættetrøjer og sort maskering for hele ansigtet.
Det genkendelige image og den sorte resonans i musikken har gjort polakkerne til et af black metal-scenens store navne. Især efter gruppens to fuldtræffere, ’Exercises in Futility’ i 2015, og seneste opus fra 2019 ’Age of Excuse’.
Musikken er repetitiv. Numrene sniger sig gerne over de otte minutter. Enkelte på det halve. Og lyrikken er som et misantropisk manifest om menneskets forfald.
”In this rotten excuse for a world / At the bottom of the dustbin of history / Let's just try and pretend / That our corpses still have some class,” growler 41-årig Mikołaj Żentara i ’Age of Excuse V’, der kom halvvejs inde i showet.
Diskografiens seneste to udgivelser fyldte – ikke overraskede – det meste af sætlisten, der strakte sig over 70 minutters forheksende black metal. Den medrivende åbner ’Age of Excuse II’ satte fra starten af en sortsindet stemning i luften. Et par enkelte skabte sig åndssvagt foran scenen. Men ellers lod publikum sig opsluge af Mgła’s musikalske tåge.
Især ’Exercises in Futility V’ gik rent hjem som aftenens højdepunkt, hvor kvartetten, der er en duo med lejesvende, demonstrerede, hvor fantastisk sans de har for at veksle mellem det fængende og hårdtslående midttempo, og så lade det eksplodere ud i en storm af hidsig black metal.
Mgła er mægtige til det, de gør. Magisk blev det måske aldrig. De er set bedre før. Men søndagens sorte messe var stadig en lille triumf i sig selv.