MMF21: Fysisk og musikalsk overskud
Slægt var – mindst – et par niveauer over festivalens andre bands fredag, da de indtog Metal Magics store scene.
Hvis man skulle være i tvivl om det, bliver det helt sikkert mod slutningen af Slægts koncert, da guitarist Anders M. Jørgensen er på en løbetur fra den ene af salen op mod scenen, mens han spiller guitar: Slægt har et imponerende godt tag på deres sceneshow. Der er masser af poseringer med guitarerne, der er foden op på monitoren, både bassist Oscar Bergholz og førnævnte Jørgensen synger tydeligt med på hvert ord i teksterne, der hoppes op i luften.
Den slags er selvfølgelig indøvet, men det kommer aldrig til at virke indstuderet, fordi der altid er et uforudsigeligt element i det. Det uforudsigelige er ellers ikke et element, de fleste bands har; de står bare og spiller og gør ofte højst noget lidt halvhjertet ud af sceneshowet.
Den slags kræver selvfølgelig både fysisk og musikalsk overskud, og det har Slægt i metermål. Til gengæld har de også en lidt tam lyd i begyndelsen af koncerten, hvor volumen er lav, og guitarerne nok kan høres, men ikke mærkes. Det tager åbenbart lige lidt tid at indstille lyden rigtigt, men så sidder den der heldigvis også.
Og det er simpelthen dejligt at høre et band spille med så meget musikalsk overskud og dygtighed, som kvartetten – nu igen med Adam CCsquele bag trommerne – er i stand til. Man kan tydeligt mærke, at Slægt har holdt sig varme under nedlukningerne og spillet flere koncerter. Musikalsk og sangskrivningsmæssigt er de simpelthen mindst et par niveauer over langt de fleste bands på festivalen. Det er tydeligt på for eksempel numre som 'Perfume and Steel' og 'Black Bombs'. Og på 'The Tower', der fornemt demonstrerer, at black metal – ideelt set – også er religiøs musik, der stræber efter transcendens.
Det lægger naturligvis en dæmper på publikums energi at skulle sidde ned ved en koncert som denne på indendørsscenen. Men det har også sine glæder at kunne læne sig tilbage og nyde et så vellykket show.