RMF '18: I knæklysets skær
Populær
Der var lagt op til en moderne post-black- og shoegazefest, da Møl spillede på hjemmebane, men desværre bød showet på hverken overraskelser eller uforudsigelighed.
2. Vakuum
3. Penumbra
4. Atacama
5. Ligament
6. Bruma
7. Jord
8. Rush
Møl har været et omtalt navn i den danske metalscene de sidste mange år. Siden deres begyndelse i 2014 har de både spillet til Blastbeasts The New Shit Showcase, Aalborg Metal Festival og ikke mindst SPOT Festival. Da bandet gæstede årets Royal Metal Fest, var det dog under andre forhold end tidligere.
Der er nemlig sket meget for bandet siden. De har blandt andet fået ny forsanger, vundet en High Voltage Award-pris, kommet under vingerne på Prime Collective, og så er de ikke mindst blevet signet hos engelske Holy Roar Records, der udgiver gruppens debutalbum ‘JORD’ denne måned. Med andre ord er Møl kommet op fra undergrunden og ind i den internationale stime af post-black metal- og shoegaze-bands, der efterhånden er ved at få en solid plads i metalmiljøet.
Og det kunne i høj grad mærkes på aftenens optræden, både på godt og ondt. Inden bandet gik på scenen, fik publikum uddelt knæklys af deres crew, der skulle vise sig at matche den lilla farve, som dominerede koncertens lysshow; det gav en flot visuel effekt, og publikumsinteraktionen tog sig ud på en ny måde, men charmen og feststemningen forsvandt hurtigt, i hvert fald efter anden række og bagtil, for det viste sig nemlig at være koncertens egentlige højdepunkt.
Møl har store ambitioner, hvilket også kom til udtryk denne aften gennem bandets professionalisme, men de synes at være blokeret og fastlåste af et sæt regler, de virker besatte af at forfølge; sammenlignet med for nogle år tilbage er bandet blevet ekstremt poleret og synes dermed at have mistet deres personlighed. Alt blev gjort efter bogen, hvilket bevirkede, at det ellers korte show blev ensformigt og en anelse langtrukkent – bare fordi lyserøde nuancer og en stram personlig stil virker for Deafheaven, er det ikke ensbetydende med, at det virker og skal efterlignes af andre bands i samme genre.
Rent musikalsk er der efterhånden også mange lighedspunkter mellem førnævnte gruppe og Møl, men har man hørt deres nyeste single ‘Bruma’, vil man især bemærke, at forsanger Kim Songs har en mere aggressiv og intens vokal end George Clarke og ligger nærmere en Nero Bellum fra Psyclon Nine.
Live nåede dette udtryk dog aldrig frem i det samlede lydbillede, og det var også medvirkende til, at det monotont fremførte musik aldrig fik kant.