Når opvarmningen stjæler aftenen
Populær
Black Stone Cherry var uhyrligt veloplagte, og det var hovednavn Alter Bridge også. Men lydmanden skabte et irriterende, buldrende lydbillede.
Buried Alive
Slip To The Void
Ghosts of Days
I Know It Hurts
All Hope Is Gone
Metalingus
Broken Wings
Come To Life
One Day Remains
Coeur D'Alene
Watch Over You
Blackbird
Find The Real
Isolation
Ekstra:
Open Your Eyes
Rise Today
Kender du det? Den fedeste koncertoplevelse er den, hvor opvarmningen stjæler hele billedet. Man kender ikke bandet og bliver blæst så langt til rockhimmels, at man simpelthen må ud og have alle deres plader efterfølgende? Sådan en aften oplevede Devilution.dk's udsendte i Store Vega i sidste uge. Mødte op med store forventninger til hovednavn Alter Bridge. Og tabte kæben og hjertet til Black Stone Cherry, der uimponeret blæste derudad i den time, de havde fået bevilget.
Black Stone Cherry leverede et højpotent, energisk og møgtungt sæt, som gjorde det, det skulle: Fik publikum helt, helt op at ringe. Sådan! Næste gang skal du så få en noget mere kvalificeret Black Stone Cherry-anmeldelse, for da har jeg skaffet mig og voldlyttet de tre album, som disse brutale fyre indtil videre har udgivet.
Myles Kennedy
Som skrevet: Store forventninger til Alter Bridge, der ligeledes har udgivet tre album. Tre fremragende album, som løfter den riffede, melodiske og dystre del af den poppede nu-metal videre til sit helt eget liv.
Alter Bridge består for tre fjerdedeles vedkommende af Creed-folk: leadguitarist Mark Tremonti, bassist Brian Marshall og trommeslager Scott Phillips - og så med helt igennem kapable Myles Kennedy i front. Han var aftenens helt store oplevelse. Kuldegysende, når han og hans guitar var alene på scenen. Stærk og insisterende, når han var på scenen med resten af bandet. Og så var han i øvrigt smilede og uhyggelig veloplagt, havde eminent kontakt til publikum. Men hvordan kan man også være andet end pisse hamrende glad og veloplagt, når man står over for så sprudlende et publikum som det, Vega lagde mure til i torsdags?
Koncerten startede med Kennedy alene på scenen, stærkt, gribende, inden det resterende band bragede igennem. Og buldrede. Og larmede. Aftenens absolutte højdepunkt var, da Kennedy alene med sin akustiske guitar indledte 'Blackbird', titelnummeret til Alter Bridges album nummer to. Og da Alter Bridge serverede 'Open Your Eyes' som det første ekstranummer, fik vi et af de der helt guddommelige Vega-øjeblikke, hvor taget nærmest er ved at lette på bygningen på Vesterbro.
Bulder og brag
Men når dét så er sagt, så trak lydfolkenes dispositioner og resultaterne af samme mindst to karakterer ned. Indtil torsdag aften troede denne anmelder ikke, at der kan laves dårlig lyd i Vega. Men Alter Bridges tungnemme lydmand ville det anderledes.
Ikke nok med, at stortrommen åbenbart skulle fylde det meste af lydbilledet. Ikke nok med, at bækkener og tam-tam'er skulle skærmes af plexiglas, så man slet ikke kunne få trommesættets nuancer med. Nej, guddødemig om ikke også bassen skulle være så dyb, at ens hjerte nærmest sprang ud af brystet. Og værre endnu. Bassist Brian Marshall bestilte ikke andet end fantasiforladt at høvle løs på bassens femte streng, den dybe H-streng. Øv!
Man prøvede selvfølgelig at flytte sig rundt i salen, og jo længere man kom fra scenen, jo mindre bulder og brag. Og jo mindre kunne man høre guitar og sang. Dobbelt øv!
Det tredobbelte øv kommer som et tørt host: 60 kroner for en fadøl, Vega! Sig mig, hvad sker der lige hér? 666 gange øv!