Posen røg i lommen

Populær
Posen røg i lommen

Tante Olga lagde en stemningsfyldt og nostalgisk ramme om en intimkoncert med Illdisposed.

Kunstner
Spillested
Dato
29-04-2011
Trackliste
1. Your Own Best Companion
2. Heaven Forbid
3. Weak Is Your God
4. Throw Your Bolts
5. Rape
6. Dark
7. I Believe In Me
8. A Child Is Missing
9. As The Day Rottens
10. Case Of The Late Pig
11. Submit
12. Purity Of Sadness
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
3

Randers anno 2011 er cirka det samme som i 1985. I hvert fald hvis man skal bedømme det ud fra spillestedet og værtshuset Tante Olga. Jeg havde aldrig været der før, men i samme sekund man træder ind af døren rammes man af en tidsånd og en tidslomme, der står fuldstændig uberørt hen.

Her er muren ikke væltet. Vi har kun lige kvalificeret os til VM i Mexico. Der er indgraverede messingplader i stambordene. Indrammede fotografier af alle de kunstnere, der i tidens løb har været på stedet fylder væggene, der stadig er malet i den sennepsgule farve, der har kendetegnet mangt en historiefyldt beværtning rundt omkring i landet. Her er billeder af Dizzy Mizz Lizzy fra en koncert spillet før de blev store, stand-up komikere, der stod på Tante Olga før Danmark vidste de hed Uffe Holm, Lasse Rimmer og Jan Gintberg. Kim Larsen. Allan Olsen. Man får ret hurtigt følelsen af, at her har vi at gøre med dansk kultur når den er allermest provinsiel.

Hvordan hænger det sammen med Illdisposed og en omgang dødsmetal? Det gør det ikke, medmindre man kaster navnet Leif Bressum ind midt i det hele. Leif er omdrejningspunkt for Tante Olga og har været det i snart tre istider. Han ejer med statsgaranti ikke en komplet Illdisposed-diskografi, men han formår alligevel at hive mange forskellige genrer ind på dette lille spillested midt i Randers. For det er ikke ret stort. Står man med den ene arm på kanten af baren kan man sagtens lige nå at klappe guitaristen, der flankerer scenen, på skulderen.

Jeg faldt ret hurtigt i snak med dørmanden, der har gæstet Roskilde Festival hvert år siden 1864, og vi kunne samstemmigt brokke os lidt over dette års program. Den slags gør man rituelt hvert år. Vi kunne dog finde et lyspunkt i Iron Maiden, og vi tog derfor begge en tur ned i mindelunden og tænkte tilbage på RF '03 hvor jerndamen spillede op til dans fredag. Aftenen forinden havde 65.000 set en regulær genfødsel af et band ved navn Metallica. Om jeg begriber hvorfor bookerne til RF '11 ikke gik hele vejen og sørgede for, at de to store bands gjorde det samme igen i år? De spiller jo 500 kilometer nord for mudderhullet selvsamme søndag. Jeg fik dog efter denne snak med dørmanden grønt lys til at gå et lille Copenhell-ærinde, og fik derefter set Vira åbne ballet.

Vira spillede sådan set meget godt. Det jeg hæftede mig mest ved var dog det faktum, at de spillede for 30-40 mennesker. Nuvel, jeg har set Essence spille foran 11 (hvoraf de fire var ansatte på spillestedet og resten var familie) på Sysseltinget, men derfor er det stadigvæk en mærkelig oplevelse, når et band åbner op for den tunge metal og vilde energi, og så mødes de af 30 mennesker. Antiklimaks. Heldigvis for Vira er Tante Olga et lille sted, så 30 føltes som en halvfyldt sal.

Lidt bedre gik det Illdisposed. Der var vel 60-70 mennesker, og så blev det lavloftede værtshus pludselig forvandlet til en smeltedigel af svedige randrusianere, århusianere og en enkelt nordjyde, der efter guitarist Franz Hellboss' mening måtte være komplet idiot, når han gad køre til Randers for at høre metal sådan en fredag aften. Franz har ret.

Illdisposed kæmpede lidt med lyden og noget grim feedback et par numre i starten, men publikum var på deres side, og det kom lydmanden også, og så kørte toget ellers derudaf. Bo Summer nåede på vanlig vis at antyde sin aversioner mod andre fodboldklubber end AGF, og når netop Randers var medvirkende årsag til at sende nævnte klub ud af Superligaen sidste år var det forventeligt, at de ville få tørre tæsk af Bo. Det gjorde de. Thor, der er blevet overtaget af et andet bryggeri, og derfor ikke længere er ægte "Randers-humle" fik også en svada med på vejen, så Bo var veloplagt. Det var Batten, Franz og kedelkogeren også.

De fik driblet sig gennem en del nyere materiale, og højdepunktet kom i form af comboen fra '1-800-Vindication' med først 'Dark' og derefter 'I Believe in Me'. Selv anmelderen måtte svinge garnet til nakkemusklernes store fortrydelse dagen efter. De lukkede fint af med 'Submit' og 'Purity of Sadness', og så er alt ved det gamle.

Illdisposed tog godt imod Tante Olga og omvendt. En hyggelig aften på et særdeles hyggeligt lille sted. Der var ikke ret mange at dele oplevelsen med, men så har man også prøvet det. Det var helt bestemt turen til Randers værd. Det ændrer dog ikke ved, at Franz har ret.