Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF '22: Seks særlige eremitter

Updated
6c58c674-b408-c260-5e25-6ec25ef46fe6

Der var lagt op til en lidt for sær kombination af eksperimenterende fusionsrock og rockstjernegimmicks, da Dawson og Circle vækkede os på et lunkent og halvfyldt Pavilion. 

Dato
01-07-2022
Koncertarrangør
Karakter
3

Roskildefolket er et specielt folkefærd, og de har tydeligt tømmermænd denne fredag lidt over middag. Pladsen foran Pavilion er lunken og støvregnen er så småt begyndt at melde sin ankomst. Publikum er standhaftigt i gang med at drikke sig op til endnu en dag på Roskilde, og denne gang i selskab med Richard Dawson og det finske band Circle. 

I et lunkent og halvfyldt Pavilion går den britiske singer/songwriter Richard Dawson på scenen som en trold med langt hår, topmave og alvorlig mine, og med sig har han det finske prog- hard- glam- kraut rockband, Circle. Alle er de klædt i sort og har matchende grønne tørklæder på, der står næsten lidt for godt til det grønne lys, der pulserer over dem. Dawson skuler indadvendt, men stålfast, ud over publikum og efter mange lange og intense sekunder giver han endelig lyd fra sig.  Det bliver godt det her. Med ordene ”I’ve given up” åbner Dawson ballet med nummeret ’Cooksonia’, som tydeligt skaber begejstring hos publikum, og selv hos anmelder, melder en lille kuldegysning sin ankomst. 

Huleboere fortæller spøgelseshistorier
Lyden er haltende og der er tydeligt lang vej op til virkeligheden fra de dybe drypstenshuler, som Dawson og Circle er kravlet op og ud af for at stå her i dag. På trods af, Circle akkompagnerer Dawson i fin og sær stil, går der meget hurtigt eksperimental jamsession i den allerede ved andet nummer, hvor vi nærmer os noget lignende fusionsrock – på den usexede måde. Der bliver hvinet og sunget i et virvar af forskellige tonearter, det samme med instrumenterne. Dawson fortæller dystre historier på samme tid med at han skriger sine dæmoner og eksistentielle lidelse ud i mikrofonen og den slags skal vel hverken være kønt eller rart. Fair nok. Det bliver dog mere udholdeligt, da Circle fyrer op for nogle gedigne riffs som også får publikum til at vågne op igen og der bliver pludselig brugt rockstjernegimmicks og vi var blot en hårfin grænse fra, at guitaristen lavede en god og gammeldags powerslide. Alt dette imens Dawson fortæller om et egern fra 14.000 B.C. og andre spøgelseshistorier, som han har fået fortalt af sin mor. Det er meget sært det her. 

Hvis der skal drages paralleler, som der jo nok skal, så er vi ude i en blanding af (og jeg hader at sige det) tidlig Stooges og Judas Priest som møder NEU!, Tenacious D, Grinderman og Brødrene Grimm's eventyr. Tilsæt så lidt skovtrold og et lunkent øvlokale. Dawson og Circle har fint fat i publikum under koncerten, men jeg ved ikke om de var her for musikken, eller blot søgte ly fra regnen. Det er sådan set også ligegyldigt, det var en.... Speciel oplevelse, som ingen af os nok ikke glemmer lige foreløbigt.

Menu