RF 24: Udnødvendigt langt
Amerikanske Gel lagde hårdt fra start, men endte med at være alt for ensformigt og uinteressant.
Gloria er perfekt til Gels musik. Små intense fornøjelser af punket hardcore, leveret som perler på en snor. Scenens intime rammer indbyder til netop de øjeblikke og har skabt nogle eminente koncertoplevelser gennem tiden. Det tog heller ikke den karismatiske sangerinde Sami Kaiser længe at få indpisket publikum, sat gang i den forreste del og cementeret, hvad vi kunne forvente fremadrettet.
Intensitet og hidsige udbrud. Vi fik ’Only Constant’, debutpladen fra sidste år, vi fik materiale fra bandets ep’er – i det hele taget fik vi meget. Ligesom vi også fik alt for mange pauser undervejs. Irriterende ophold, hvor bandet lige skulle vende verdenssituationen mellem hinanden, mens vi ventede på den næste lille bombe af energi. Det trak showet i langdrag og hev megen vitalitet ud af Gloria.
Generelt set var koncerten udfordret af netop det. Af at blive trukket i langdrag. Bandet var nærmest for gavmilde, ville for meget og formåede ikke at holde tempoet højt. I stedet kunne man halvvejs konstatere, at man havde set kvintetten og egentlig ikke havde behov for mere. Flere publikummer valgte at forlade scenen, sandsynligvis som respons på netop det.
De der blev hængende fik heller ikke noget specielt ud af det. Nuvel, der var fortsat energi på scenen, Alex Salter tævede løs på trommerne og Kaiser trampede fortsat rundt med en charmerende, ungdommelig attitude. Bandet levede i koncerten og havde åbenlyst en god oplevelse – det blev bare mindre interessant for publikum, som koncerten gik.
Efter hvad der føltes som et evighedsloop af det samme nummer, var det slut. Vi fik et godt indblik i bandets kunnen og gøren, men bandet stod ikke mål med scenens potentiale og historikken, der emmer fra stengulvet.