Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF '22: Turnstiles kærlighedsforbindelse

Populær
Updated
_XJD1014
_XJD0917
_XJD0940
_XJD1071

Festival smadret: Turnstile satte niveauet så højt onsdag aften, at ingen koncerter resten af ugen kommer til at toppe det. 

Kunstner
Dato
29-06-2022
Trackliste
Mystery
Real Thing
Big Smile
Blackout
Underwater Boi
Don't Play
Endless
No Surprise
Fazed Out
Blue by You
Canned Heat
Fly Again
Moon
Alien Love Call
Wild Wrld
Holiday
T.L.C (Turnstile Love Connection)
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
666

Det er en sjældenhed, at anmelderstab og publikum samstemmer i kærlighedserklæringer til et album. Det var dog tilfældet da Turnstile sidste år udgav ‘Glow On’. Enten det, eller også er mit ekkokammer virkelig, virkelig stort. Så da Roskilde øjensynligt havde lagt fingeren på samme puls som jeg, så udbrød der en nærmest euforisk stemning på sociale medier. Bookingen af Turnstile viser fint, hvorfor vi brokker os over programmet, men alligevel køber billet hvert eneste år: Nogle enestående bookinger.

Så er Turnstile hypen værd? Lad mig afsløre med det samme: Ja. Så absolut.

Selv bandet virkede en smule forbavsede over den varme modtagelse af aftenens første nummer fra førnævnte plade, nemlig ‘Mystery’. Dog ikke nok til at slå dem ud af kurs, for den sidder lige i skabet. Den efterfølges af to ældre numre ‘Real Thing’ og ‘The Smile’, der forbløffende nok kun høster endnu mere vildskab. Pitten i midten vokser, imens forsanger Brendan Yates hopper frem og tilbage på scenen. ‘Glow On’ er et meget eksperimenterende album og særligt på trommefronten er der rigtig mange finurligheder. Jeg havde nok forventet, at store dele ville ligge på et backing track og ikke blive spillet live. Der tog jeg helt fejl. Daniel Fang på trommer leverer en overmenneskelig præstation her til aften, hvor han leverer den ene sære rytme efter den anden på for eksempel ‘Don’t Play’ og ‘Wild Wrld’. Imens gejler bassist Franz Lyons publikum op med power poses. Yates karakteristiske stigende “yeaaah” starter og slutter flere sange, imens pitten skiftevis cirkler og danser.

Det er en skør oplevelse at høre både sange fra ‘Glow On’ og blandt andet ‘Time & Space’, hvor bandet eksperimenterede en del mindre. Men på en eller anden måde formår Turnstile at mixe de to perioder. Helt på spidsen kan man sige, at energien rejser sig betydeligt under de ældre sange, men at “stemningen” er mere i højsædet under de nye sange. Er det perfekt hele vejen igennem? Nej. Der er lidt problemer med lyden på Yates under ‘Alien Love Call’ for eksempel og generelt bliver lyden faktisk kun dårligere under settet. Men er det noget folk bemærker ude i publikum? Næh. Turnstile leverer i Avalon-teltet i Roskildes voksende mørke intet mindre end nok den bedste koncert jeg har set på Roskilde de sidste ti år.

Hvad tipper os over til topkarakteren? Der er mange elementer. Men når flere hundrede mennesker samstemmende synger med på ‘Alien Love Call’ og ‘Underwater Boi’, er det simpelthen umuligt ikke at få ståpels. Settet er mesterligt skruet sammen i lunser af det nye materiale, hvor de spiller næsten hele albummet, og intense slåskampsintermezzoer under det ældre materiale. Det er en modig strategi, for med 'Glow On's store succes kunne de mere oldschool hardcore “blokke” let skabe et drop i energien. Men ikke i aften. Folk er kommet for at slås og danse. I lige dele. Og retteligt slutter bandet af med ‘T.L.C. (Turnstile Love Connection)’ hvortil man kan gøre begge dele. Jeg har ondt af samtlige bands, der skal spille de næste dage, for den her, den overgår de næppe.