RF '19: Syv skæve eksistenser

crack-cloud

Crack Clouds syv skæve eksistenser fyldte Gloria med et dragende sæt, hvor samspillet og særpræget dominerede.

Kunstner
Dato
04-07-2019
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Selv om de syv mand i Crack Cloud stammer fra Vancouver i Canada, ligner de mere en flok blege engelske arbejderbørn. Hvis du forestiller dig en slags punkversion af The Lost Boys fra ’Hook’-filmen, er du ikke langt fra. Flere af dem har også været mere eller mindre fortabte – bandnavnet giver mening, for de fleste af medlemmerne er tidligere stofmisbrugere, som i stedet har fundet en ny vej i livet gennem musikken, og som nu bor sammen i et slags stort medie- og musikkollektiv.

Det store kollektiv fyldte godt på scenen i det tætpakkede Gloria, hvor bandet med fire guitarister, hvoraf den ind i mellem også gav den blæs som saxofonist, formåede at fylde rummet ud med et massivt lydbillede med mange facetter.

Crack Cloud er ikke helt nemme at sætte i bås. Musikken kan derfor bedst beskrives som en art post-punk med hilsner til både Battles' stramme rytmiske univers, Gang of Fours skramlede, staccato-hakkende guitarer og Talking Heads’ skabagtige skævhed.

Særligt trommeslageren, som var placeret helt i front, var fascinerende at se på. Med bar overkrop, der stod som mejslet i granit, tight og hårdtslående trommespil og en skabet råbevokal, som gav klare mindelser om Talking Heads-forsanger David Byrne, var den ukonventionelle frontmand et spændende bekendtskab, som fastholdt publikum med sit intense blik og helt rank ryg gennem hele koncerten, som hurtigt fik trukket så mange nysgerrige til Glorias klubagtige univers, at der var kødannelser udenfor. Også den primære og purunge guitarist, som stod nærmest scenekanten, kom virkelig langt ud over denne med et glimrende, ukonventionelt guitarspil og en energisk attitude.

Der blev ikke sagt et ord til publikum i løbet af koncerten, men det var heller ikke nødvendigt, for der blev leveret rigeligt indhold gennem musikken, som efterlod Gloria dampende i hyldest, da trommeslageren rejste sig og med et lavmælt "thank you" luskede ud bag scenen igen.