Satrianis måne strålede på Skråen
Populær
Joe Satriani gav en opvisning i sit ekvilibristiske guitarspil i Aalborg. I sin instrumentale form udvikler det sig hurtigt til en fest for de indviede.
2. Flying in a Blue Dream
3. Ice 9
4. Crystal Planet
5. Not of This Earth
6. On Peregrine Wings
7. Friends
8. Time Machine
9. If I Could Fly
10. Butterfly and Zebra
11. If There Is No Heaven
12. Cataclysmic
13. Crazy Joey
14. All of My Life
15. Luminous Flesh Giants
16. Always With Me, Always With You
17. God Is Crying
18. Goodbye Supernova
19. Satch Boogie
20. Big Bad Moon
21. Surfing With the Alien
For dem, der ikke har stiftet bekendtskab med Joe Satriani, så er han en guitarist, der har taget guitarspillet til et andet og højere niveau end den gennemsnitlige strengevrider. Satriani startede sin karriere som musiklærer, hvor flere af hans elever gik hen og blev ganske berømte. De største navne er naturligvis Steve Vai og Kirk Hammett. Førstnævnte blev kendt, da han spillede med Frank Zappa, David Lee Roth og Whitesnake, hvorefter han gik solo, mens sidstnævnte stadig spiller i Metallica. Satriani forblev dog ikke ved sin læst og drog selv ud på de skrå brædder som guitarist hos Mick Jagger, da forsangeren fra Rolling Stones lavede sin første turné som soloartist. Satriani nåede også at være med i Deep Purple i en periode, men han er naturligvis mest kendt for sin solokarriere, der med pladen 'Shockwave Supernova' fra i år nu tæller hele 15 album.
Lige så produktiv, manden har været i studiet, lige så aktiv er han stadig på koncertfronten, og det bragte ham denne weekend til Aalborg, hvor han indtog scenen på spillestedet Skråen. Allerede 20.15 gik han på, og koncerten blev sat i gang med titelnummeret fra førnævnte plade. Her gjaldt det så bare om at holde ved og holde ud.
For en koncert med Joe Satriani er bestemt ikke nogen let indføring for en nyslået koncertgænger. Han spiller mere og anderledes på sin guitar end nogen anden, hvorfor det kræver noget af publikum at holde fokus. Det hjælper således gevaldigt, hvis man kender musikken på forhånd. For ellers bliver det nemt en anelse ensformigt. Koncerten består jo af mere end 20 numre, og der var sågar indlagt en trommesolo, hvilket anno 2015 kan beskues fra to vinkler: Enten er man begejstret for, at der stadig findes bands og musikere, der tager sig tid til at udøve denne uddøende kunstart på scenen, eller også himler man med øjnene og håber, at den slags ligegyldigt tidsspilde snart kan blive lagt i graven for stedse, som et relikvie fra en svunden tid, hvor forsanger og guitarist fik lov at hvile stemmebånd og fingre. Satriani holder fanen højt for de førstnævnte.
Satriani holdt også egen måne høj denne aften. Som altid skarpt barberet glinsede Satrianis isse fint i projektørens lys, og mellem numrene fik han da også nævnt, hvor flot månen, altså det himmellegeme, der står som modstykke til guitarvirtuosens isse, stod denne aften over Aalborg. Satriani kaldte det fuldmåne, men et hurtigt kig op på himlen efter koncerten gav dog ikke amerikaneren helt ret. Men hvis nogen nogensinde har taget sig kunstneriske friheder, så er det netop Joe Satriani.
Denne aften holdt han dog sig pænt til manuskriptet og leverede det, der mest af alt lignede en superprofessionel optræden, hvor det trofaste publikum fik serveret præcis det, de kom efter. Bevares, enkelte havde måske håbet på flere numre fra den store plade 'The Extremist' fra 1992, der utvivlsomt er en af mandens absolut bedste plader. Det blev dog kun til åbneren 'Friends' denne aften, hvor såvel titelnummeret, 'Summer Song' og 'Cryin' sagtens kunne være blevet spillet også.
Men Satriani er tro mod sit håndværk og fokuserede denne aften på netop materiale fra den nyligt udsendte 15. plade, hvorfra der blev luftet i alt otte numre. Satrianis håndværk og guitarer strålede hele vejen igennem, og en propfyldt Skråen fik det, de var kommet efter. For de indviede manglede der måske lige et par hits fra halvfemserne for at få helt op på de store nagler, men på intet tidspunkt faldt han eller hans bundrutinerede musikere igennem. Det var en af de koncerter, hvor man hverken gik derfra skuffet eller flyvende på nogen sky på vej mod månen. Bare tilfreds og glad for at have oplevet en af branchens absolutte forbilleder for de mange, mange guitarister, der verden over tager livtag med det instrument, som Satriani stadig mestrer bedre end de fleste.