Skjoldmøen, krigsguden og trolden
Populær
For anden gang på få måneder var der Paganfest i Voxhall i Aarhus. Igen med finsk hovednavn. Og endnu en gang var supportbandene de bedste.
Søndag aften var der igen kaldt til fest for folkmetalfolket på Voxhall i Aarhus. Tidligere på året var det finske Korpiklaani, der var hovednavn med danske Huldre og Metsatöll fra Estland som support. Denne gang var det også med finsk hovednavn i form af Finntroll og med opvarmning af islandske Skálmöld og færøske Tyr.
Både Skálmöld og Tyr har rødder i vikingemetallen, hvorimod Finntrolls musik mere var en blanding af death og black med traditionel finsk folklore tilsat noget ”trolderik”.
Skálmöld
Første band på scenen i Aarhus til en i øvrigt overraskende velbesøgt koncert var Skálmöld. Bandet spillede som første support et ganske kort sæt, men fik alligevel vist at de har potentiale. De skiller sig lidt ud fra andre i genren, ved at der er tre guitarister i bandet. Det giver muligheder for nogle ret fine instrumentale passager, hvilket Skálmöld flot viste i det sidste nummer i sættet, som jeg desværre missede titlen på.
Men der var tale om lange guitarpassager for tre guitarer, hvilket sine øjeblikke gav mindelser om keltisk musik, som eksempelvis Thin Lizzys 'Black Rose'. Bandets folk metal fungerede faktisk bedst i de instrumentale passager, hvorimod vikinge-råbesangen ikke altid gik helt godt i spænd med musikken. Skálmöld benytter sig ikke af traditionelle folkinstrumenter. Den traditionelle lyd ligger således gemt i keyboard, der rummer klange af violiner og harmonikaer m.v.
Týr
Efter et hurtigt sceneskifte var Týr klar til at tage over. Jeg havde aldrig oplevet Týr live før, og det var med en lidt ængstelig forventning, jeg så frem til koncerten. Heldigvis viste det sig, at der ikke havde været grund til bekymring. Týr er vel pt. rigsfællesskabets mest succesrige metalband – men mindre man stadig regner Volbeat som metal. Under alle omstændigheder må Tyr være indehaver af andenpladsen.
Týr spillede en flot koncert. Bandet virkede særdeles engageret og fokuseret og spiller i den traditionelle metalbesætning med to guitarer, bas og trommer og sang. Alligevel formår Týr at tilføre metallen et ordentligt skud via guitartemaer – som ikke mindst sker via leadguitarist Terji Skibenæs' 8-strengede guitarspil - og flerstemmig sang. Det ca. 40 minutter lange sæt havde vægten lagt primært på bandets seneste udgivelser, hvor der også blev plads til tre sange (’Blood of Heroes’, ’Mare of My Night’, og ’Another Fallen Brother’) fra gruppens nyeste opus, ’Valkyrja’, som udkommer den 16. september dette år.
Det kan med rette hævdes, at Týr er blevet mere power metal med årene – til glæde for nogle og til ærgrelse for andre – men uanset præferencer i den forbindelse skal man være noget af sur (færøsk fanget) sild for ikke at være tilfreds med koncerten i Aarhus.
Finntroll
Aftenens hovednavn Finntroll var ikke helt så hurtige til at komme på scenen som de to foregående bands, som nøje havde fuldt tidsplanen. Men det er nu en gang hovednavnets privilegium. Det kan så diskuteres, om Finntroll til fulde levede op til at være hovednavn. Jeg var ikke så imponeret, men det skal i den forbindelse tilføjes, at publikum tog vældig godt imod bandet og syntes at nyde koncerten i fulde drag.
Det skal også i den forbindelse tilføjes, at metallen har mange udtryksformer, men det virker måske ikke skide seriøst, at medlemmerne i Finntroll smykker sig med røde papkræmmerhuse på ørerne for at symbolisere troldehorn. Men OK, der skal jo heller ikke være så alvorligt det hele – og dog. Keyboardspilleren ligner altså en parcelhusejer, der lige har slået græs og har skuret saunaen i sin finske skovhytte, inden han har iklædt sig bemeldte trolderik-outfit.
Finntrolls folkinspirationer synes nu om dage (lidt som Skálmöld) at være placeret i keyboardet. Det i en grad så man kommer til at spekulere på, hvad bandet ville gøre, hvis det satte ud. Guitar, bas og trommer fungerer stort set kunne som rytmeinstrumenter i forhold til de melodier, der kreeres på keyboardet. Vokalt er Finntroll også lidt en træls sag. Sanger Mathias "Vreth" Lillmåns udgydelser hører næsten mere punken til end metallen, da han hverken synger eller growler, men snarere snerrer eller hvæser ned i den lille runde militær-mikrofon, som han ynder at grynte i. Det skal dog medgives, at der er godt gang i Finntroll, og der sparkes nogle effektive sekvenser af polka- og humppa-rytmer ud over scenekanten.
Herfra skal det dog klart lyde, at det var Týr, der stjal billedet søndag aften på Voxhall.
En lidt sjov detalje var det da også, at selv om det reelt var tre udenlandske bands, der optrådte denne dag, så talte såvel Skálmöl som Týr dansk til publikum. Det kunne Finntroll ikke helt leve op til, men som primært svensksyngende blev det til en blanding af engelsk og svensk fra denne side.
Skálmöld: ***
Tyr: ****
Finntroll: ***