Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Skruen ikke helt i vandet

Populær
Updated
Skruen ikke helt i vandet

På papiret var Mutoid Man et helt rigtigt valg til Roskilde Festival, men det gik ikke helt som håbet.

Kunstner
Dato
01-07-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Havde Mutoid Man været større, ville det have været oplagt at kalde det en super group. Bandet består nemlig af Steve Brodsky fra Cave in og Converge/All Pigs Must Die-trommeslageren Ben Koller. Ja, der er også en bassist ved navn Nick Cageo, som skam er dygtig nok, men som ikke har det samme navn som de andre. Men ”super” er måske alligevel at tage munden for fuld – ikke fordi de ikke spiller super, for det gør de – men fordi de trods alt ikke har den helt store publikumstække. Fyldt var der i hvert fald ikke foran Pavilion-scenen.

Bandet var ellers et oplagt valg for Roskilde Festival. Et band der med d'herrers kvaliteter og meritter forsøger at kombinere den dystre og ekstreme musik med en mere lethjertet og hard rocket attitude er en blanding, som festivalen plejer at ynde, da blandingsgenrer netop er noget  der rimer med Roskilde.

Men selv om det på papiret var en sikker succes, så blev det det ikke helt så vellykket, som det burde have været. Bandet spillede skam fint, og vi fik mange vellykkede udladninger med 'Sweet Ivy' og '1000 Mile Stare', og der er ingen tvivl om, at det er et nogle rutinerede turnemusikere, man havde med at gøre.

Materialet holder bestemt også. De her nævnte sange og resten af numrene er en blanding af hardcore, stoner og hard rock. Der er meget at gå på opdagelse i, men som måske alligevel er for skævt til den gængse festivalgænger.

Måske var det det, de var bange for, for de havde i hvert faldt travlt med at vise, at de havde glimt i øjet. Godmodige fuck-fingre og ditto grimasser var der nok af. Men af en eller anden grund fik de aldrig rigtig tændt for den helt store koncertforløsning, hvor publikum og band var sammen om den store musikglæde.

Det hele kom til at virke lidt for meget som en kamp for Roskildes gunst, og det blev ikke helt den triumf, som det kunne have været (og som det var i Beta tilbage i efteråret). Det var synd, for sangene er der virkelig.