RMF 2019: Suffocation uden dikkedarer

-R7A7287-copy-16-1529860009

Suffocation er dødsmetal uden de store udsving. Lørdag aften var de hovednavn på Royal Metal Fest 2019 og gav en af deres bedre koncerter i Danmark.

Kunstner
Spillested
Dato
06-04-2019
Trackliste
1. Thrones of Blood
2. Jesus Wept
3. Cataclysmic Purification
4. Funeral Inception
5. Clarity Through Deprevation
6. Breeding the Spawn
7. Effigy of the Forgotten
8. Pierced From Within
9. Return to the Abyss
10. Entrails of You
11. Liege of Inverocity
12. Catatonia
13. Infecting the Crypt
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Amerikanske Suffocation har vi set rigtig mange gange. Lige siden de turnerede med danske Konkhra i 1995 og frem til i dag, knap 25 år senere. Både med den oprindelige forsanger Frank Mullen og, som oftest, uden. Da arrangørerne bag Royal Metal Fest annoncerede Suffocation, havde vi naturligvis krydset fingrene for, at Frank Mullen ville være med på sin farvelturne, nu hvor han i efteråret havde sagt farvel til sine amerikanske fans.

Sådan gik det ikke. Suffocation er kommet videre og satser på Ricky Myers, der har været forsanger til koncerterne siden 2015, og nu også er fast mand i bandet, næste gang de går i studiet. Frank Mullens svanesang var således ’… Of the Dark Light’ fra 2017, og han er nu fortid i bandet. Det er Ricky Myers ikke, og lørdag nat på Voxhall styrer han kompetent publikum gennem en kavalkade af klassikere og tillader sig endda at lave Mullens patenterede ’death chops’, når trommerytmen lige skal følges med små ninjaslag i luften.

Det er dog stadig guitarist Terrence Hobbs, der styrer slagets gang. Han har endda fødselsdag denne aften, så der bliver brølet tillykke fra salen, inden ’Funeral Inception’ sættes i gang, og han kvitterer med en fremragende solo som tak for publikums fødselsdagshilsen.

Terence Hobbs er flankeret af Derek Boyer, der har sin helt egen måde at stå og spille på. Godt nede i benene læner han sig op af sin bas, der står på gulvet. Det er en helt særlig måde at spille og headbange på, men Derek Boyer kan og gør det. Hele tiden!

Suffocation har god lyd, og midt i koncerten begynder de at hive alle de store klassikere frem. ’Breeding the Spawn’, ‘Effigy of the Forgotten’ og ‘Pierced From Within’ bliver lige banket af som en tretrinsraket, og det kan i dén grad live op i salen. For igen, når man som hovednavn først går på 00.35, så har det været en lang festivaldag, hvorfor enkelte allerede er forduftet, og de tilbageværende skal overbevises, hvis de skal give mere af sig, inden en træt krop, ryg og lænd skal hjem og hvile.

Men det kan netop Suffocation. Med Ricky Myers’ insisterende brølen udover publikum, får de salen til at koge en sidste gang, og så glider de nyere sange som ’Clarity Through Deprevation’, ’Return to the Abyss’ og ’Entrails of You’ også ned.

Det er dog klart, at det er sange som ’Catatonia’, som ifølge Myers er en af de første sange, som fødselsdagsbarnet Hobbs skrev, og den afsluttende ’Infecting the Crypt’, der virkelig får publikum med på legen, og så er der lige kortvarigt en crowdsurfer. Så selvom det er sent, så kan Suffocation stadig få folk til at lave moshpit, og de lever således fint op til værdigheden af at være hovednavn.