Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sympatisk, men kedeligt

Populær
Updated
Sympatisk, men kedeligt
Sympatisk, men kedeligt
Sympatisk, men kedeligt
Sympatisk, men kedeligt
Sympatisk, men kedeligt
Sympatisk, men kedeligt
Sympatisk, men kedeligt
Sympatisk, men kedeligt

Opvarmningsbandene trak mest for Devilutions udsendte, da Volbeat søndag spillede for et udsolgt Forum. Men ikke så meget, at lyden ikke kunne ødelægge det.

Kunstner
Titel
+Iced Earth, +Teenage Bottlerocket
Spillested
Dato
01-12-2013
Distributør
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Lykke Nielsen
Forfatter
Karakter
3

Lad det være sagt med det samme: Mit forhold til Volbeats musik er præget af den totale indifference. Jeg synes, at bandet er sympatisk, at de har arbejdet hårdt for deres succes, at det er rart, at jeg har kunnet sælger mine Volbeat-demoer for pæne beløb, og jeg ved fra gamle interviews, at Poulsen og Volbeat har god musiksmag, hvilket fint kan høres i Volbeat og såmænd også ses i valget af supportbands.

På denne turné har de således valgt – og der må vitterlig være tale om et valg fra Poulsens side – at invitere det Ramonesinspirerede melodiske punkband Teenage Bottlerocket og de amerikanske power metal-legender Iced Earth med. Og opvarmningen var da også grunden til, at Devilutions udsendte slæbte sig ind i et udsolgt Forum, der lagde ramme om turnéens sidste koncert, der såmænd var en ekstrakoncert, fordi første Forumkoncert solgte så godt. Det er et sympatisk træk fra Poulsens side sådan at invitere to favoritbands (både hans egne og mine) med på turné, og det vidner om, at Volbeat faktisk prøver at lede deres publikum i retning af ting, de selv synes er fede. Det så man gerne, at flere bands gjorde.

Snottet punk

Første band på scenen allerede kl. 19 var det snotnæsede punkband Teenage Bottlerocket. Catchy melodier, voldsom inspiration fra Ramones, uimodståelig charme og et herligt og charmerende sceneshow er, hvad de byder på. Selvom det var tidligt på aftenen, var Forum såmænd ganske godt fyldt. Teenage Bottlerocket spillede et forholdsvist kort sæt, og koncerten nåede ikke op på samme niveau som tidligere på året i Beta.

Det skyldes dels længden, dels at bandet lagde en række besynderlige og fjollede jams ind i sættet – bandet virkede også lidt småfulde, så måske var det derfor. Det var ganske underholdende, især når man har set dem før; om det vandt bandet nye fans er mere tvivlsomt, men publikum tog overraskende pænt imod Teenage Bottlerocket, som var sjove at se på en stor scene – selvom jeg da hellere vil se dem et lidt mindre sted, med et mere aktivt publikum. Som nævnt foregik koncerten i Forum, og lyden var følgelig frygtelig; Teenage Bottlerocket gjorde det eneste rigtige og fik skruet godt op for vokalen, men bassens og trommernes mudren rundt i salen ødelagde i sagens natur en del af fornøjelsen. Det er sidste aften på turnéen, så der er en del løjer med mere eller mindre halvnøgne med masker og dildoer på scenen. Festligt, selvom den dybere mening gik lidt tabt i en stor sal som denne.

Blandet publikum

Der var meget få cykler rundt om Forum og relativt mange taxaer, og publikum var bestemt også et andet end det, man normalt ser til metalkoncerter i byen. Volbeat rammer særdeles bredt, og det er ganske imponerende gået. Der er både midaldrende mennesker fra forstæderne, unge mennesker fra forstæderne, midaldrende kvinder med røde reflekser farvet i håret, emokids (nogle med røde reflekser i håret), metalfans (skønt langt de fleste band-t-shirts er Volbeat-t-shirts), børn, unge rockfans og alle mulige andre mennesker.  Jo, Volbeat rammer alle demografiske grupper i det danske samfund, og det er jo sådan set meget fedt, at den lidt hårdere rock kan få tag i så mange forskellige typer.

At alle typer virkelig er der, ses i pausen mellem Teenage Bottlerocket og Iced Earth, hvor en makker og jeg overhører en samtale mellem nogle godt pumpede og godt berusede mænd, der taler om, at "det er fint nok at sidde i spjældent engang imellem. Man lærer sgu så meget af det – det er jo ikke kun mordere og voldsforbrydere...det er også dem, der har begået økonomisk kriminalitet!". Skål!

Security – herunder et medlem, der ligner en ung Ole Thestrup – er da også ganske aktive denne aften, men man kan også godt mærke, at ikke alle blandt publikum er vant til a) at gå til koncerter, b) at drikke øl, eller c) at opføre sig ordenligt. Det er egentlig rart nok, at der også er Brøndby-FCK andetsteds samme aften – man tænker, at det nok tager en del af grupperne a og c. Det er ikke, fordi man oplever nogen ond stemning, men den er heller ikke præget af den store glæde. Eller bare lyst til at sige undskyld, når sejlende berusede mennesker vælter ind i folk. Glæde og høflighed ser man mere af til koncerter med metalbands, der ikke er slået bredt igennem.

Lortelyd i Forum

Det er nu også svært at begejstres over Iced Earth, der mange pauvre år og mange skuffende koncerter efter den gamle sanger Matthew Barlows første afgang fra bandet, nu endelig ser ud til at have fundet formen med den nye sanger Stu Block. Block synger godt og drejer nogle gange sin vokal over i det mere King Diamond-inspirerede territorium live, og det fungerer overraskende godt. Man tilgiver ham, at han lyder som en overgearet amerikansk radiovært, når han taler mellem numrene. Som en nordbo med reserveret personlighed føler man sig en smule befamlet af denne amerikanske begejstring, men hans vokal overbeviser.

Sangvalget er præget af det henholdsvis mere melodiske og midtempoprægede materiale, samt nogle nye numre fra den kommende plade, som Stu Block får reklameret for tre gange. Det er én gang mindre, end han får sagt, at de altså hedder Iced Earth. Salen er godt fyldt op på dette tidspunkt, og publikum virker generelt begejstrede. Jeg håber, at Iced Earth fik nye fans denne aften, for det fortjener de. Jeg kunne dog godt have ønsket mig lidt flere hits – og noget af det lidt hårdere materiale – fra Iced Earth denne aften; med begrænset tid til rådighed måtte de gerne have fyret en klassiker eller to af. Men på en turné som denne er de jo også på jagt efter nye fans, og så giver det vel god mening rent faktisk at forsøge sig med det nye.

Selvom det principielt (om end ikke kommercielt) burde have været Iced Earth, der var hovednavnet, må man igen tage sig i at kunne lide Volbeats attitude, når de sådan inviterer et ældre band, der aldrig helt har fået gennembruddet (sikkert pga. de mange udskiftninger) med på tur, og såmænd også Iced Earths attitude, når de ikke er for fine til den slags – det er rart se, at de stadig er sultne. Husk at se dem i Danmark til februar.

Til gengæld er lyden – surprise! – mindre rar, hvor hver tone på bassen og hvert stortrommeslag ekkoer grimt i salen. Gid København dog havde en koncerthal med god lyd. Her er der også løjer efter koncerten, med Aquas 'Barbie Girl' på anlægget og udklædte folk (bandmedlemmer? – svært at se) på scenen i et bizart, men sjovt optrin.

Sympatiske Volbeat

Så er det tid til hovednavnet, hvor der ikke er så meget at tilføje til Kong Kents anmeldels af forrige danske koncert i Horsens (udover at jeg ikke er så begejstret). Poulsen er i godt humør og virker oprigtigt glad og taknemmelig, musikken lyder søreme som Volbeat, der forsøges med crowdsurfing (det går lidt bedre end i Horsens), publikum kan bedst lide radiohittene, scenen har været dyr og ligner en westernforlystelse i et tivoli, og der er gæster på scenen – bl.a. Jon Schaffer fra Iced Earth iført noget, der ligner tylskørt, under 'Pool of Booze, Booze, Booza'.

Gæstehøjdepunktet for mig nås dog med Napalm Deaths Barney Greenways gæsteoptræden på 'Evelyn' – det er, nå ja, der var den igen, sympatisk at se, at Volbeat ikke har glemt rødderne, selvom flere af numrene lyder lidt rigeligt som Bryan Adams med gumpetung guitar, hvor de mere rockabillyprægede sange  sender mine tanker i retning af en metaludgave af Cartoons, som er et band, jeg desværre stadig kan huske. Det rædselsfulde – og med garanti ærligt og oprigtigt mente – forsøg på at cover af Johnny Cashs 'Ring of Fire' giver også ubehagelige Cartoons-associationer. Det er noget med Poulsens karikerede amerikanske fraseringer.

Fortjent succes

Skal man være mere venlig, kan man sige, at Volbeat er gode til at pakke radiovenlige, fængende omkvæd ind i en hårdtrockende guitarmur med masser af tyngde og pondus. Og de har også sange, som virkelig er tunge og metalliske og nogle gode Social Distortion-punkede numre, hvor man kan høre, hvor god en musiksmag, de har i bandet. Men det hele føles lidt udvandet. Noget skyldes sikkert også Forums lyd, der er blevet bedre, men som stadig ikke er ligefrem imponerende.

De bedste sange er såmænd medrivende og festlige, og der bliver man helt grebet af stemningen, som vitterligt er god længere fremme i salen, men over to timer bliver materialet monotont og kedeligt, selvom de egentlig gør, hvad de kan, med bl.a. tilføjelse af lap steel-guitar. Det må være sådan, det er at spise på Burger King hele tiden. Det er ganske vist ikke McDonald's, kvaliteten er højere, men det er stadig Burger King.

Med andre ord bliver jeg aldrig rigtig begejstret for Volbeat. De er gode til det meste af det, de gør, men det, de gør, er ikke så spændende i mine ører. Til gengæld er jeg begejstret for deres sympatiske og oprigtigt glade og ydmyge tilgang til musikken, til valg af opvarmning, til sceneshow og til deres formidable succes. Selvom jeg ikke selv er begejstret for musikken, forstår jeg egentlig godt succesen, og jeg under dem virkelig også al den succes, de har fået og vil få. Den har de fortjent.

Teenage Bottlerocket: 3
Iced Earth: 3
Volbeat: 3