Syret Satanisk Søndag
Populær
Pentagram gav fantastisk midnatsmesse på Loppen, der var den lange ventetid det hele værd.
2. Treat Me Right
3. Review Your Choiches
4. Sign of the Wolf/Sinister
5. Vampyre Love
6. Into the Ground
7. Death Row
8. All Your Sins
9. Call the Man
10. Relentless
11. Nothing Left
12. Dying World
Ekstra
13. Wartime
14. When the Screams Come
Der var godt fyldt op på Loppen denne søndag aften, til trods for at Mötorhead samtidig fyrede den af i et udsolgt Vega. De mange sortkædte mennesker ude på Staden lignede dog bestemt heller ikke typer der følte de glip af noget. De var kommet for at høre doommetal, og det fik de da for alle pengene. Tekniske problemer havde dog drillet hele dagen, hvilket gjorde denne aften til en lang, lang oplevelse.
Doomdogs fra Göteborg stod som det første band på scenen lidt over klokken 22, og forsøgte desperate af få gennemført en lydprøve. Da de svenske dommedagskøtere endelig kom i gang på scenen, og spillede en tung og lettere kedelig omgang doommetal, kiksede deres grej konstant. Ærgerligt når det nu var deres første koncert uden for det svenske hjemland.
Men pænt tog de det, og hatten af for nogle halvgamle stoddere der iført morfarbriller og Jethro Tull t-shirts, alligevel fyrede den af, til noget der fra starten af lignede et dødsdømt projekt. (karakter: 2)
Danske doom når det er bedst
Når det kommer til danske doom og stonerbands er der få i landet der kan matche Moonless. De har tidligere haft supporttjansen for St. Vitus på Loppen, og det var helt fortjent at de var på programmet igen denne aften.
Musikken er helvedes tung, groovy og psykedelisk. Inspirationen er tydelig hentet fra Black Sabbath og Pentagram, og spille kan de nok finde ud af i den danske kvartet.
Koncertens højdepunkt skar klart igennem med en knap ti minutters dødstung udgave af 'Mark of the Dead' – hvor teksten i bedste Ozzystil lyder - ”Satan’s child points his finger at me/he opens his mouth and speaks/ you wear the mark of the dead! Sådan skal den satanged sgu barberes! (karakter: 4)
Stilhed før stormen
Netop som Moonless lagde et godt fundament for Pentagram, skete der det, at der intet skete. Igen drillede teknikken, og hashtågerne lettede i takt med at det fyldte spillested blev mere og mere tomt. Men mon ikke dem der gik, har fortrudt det i dag?
Da Pentagram endelig gik på efter halvanden times ventetid, var det så lige på og hårdt, at selv de meste fordrukne mennesker i hjørnerne vågende op til doomfest, da Pentagram lagde ud med 'Forever My Queen'.
Det kan godt være Bobby Liebling, der fylder 58 år om et par uger, ligner en olding fra et freakshow, men stemmen fejlede denne aften absolut intet. Og vi taler trods alt en mand der har haft så massivt et misbrug, at han får Lemmy til at ligne en katolsk skoletøs!
Aftens sæt bestod primært af sange fra debuten ”Pentagram” og den seneste skive ”last Rites”. Det var tydeligvis et sangvalg der fik gang i publikum, foran scenen blev der moshet og banget så massivt igennem, at det var ret så svært at se, hvad Liebling egentlig foretog sig når han som et andet insekt kravlede rundt nede på scenegulvet.
Liebling er og bliver en af de mest særeste skikkelser i rockhistorien, men det ændrer ikke på at han fungerer syret og sejt som frontmand.
Til trods den lange forsinkelse insisterede Liebling og Pentagram på at der blev spillet igennem, og tak for det! Koncerten toppede halvvejs inde da klassikerne 'Death Row' og 'Relentless' tordnede ud gennem højtalerne. Hvis Black Sabbath på deres kommende turné har bare halvt så meget power i sig som Pentagram, så bliver det mindeværdigt.
Klokken havde passeret to om natten, da ”Wartime” og ”When the Screams Come” blev fyret af som encores. En glimrende afslutning på en lang aften, der helt sikkert var ventetiden værd. Liebling lovede at de snart ville komme igen, det venter vi gerne på.