Tasmansk tomgang
Australske Psycroptic spillede solidt og teknisk dødsmetal lørdag aften på Beta. Men der kom aldrig rigtig smæk på stemningen hos hverken publikum eller band.
Lørdag aften bød hovedstaden også på koncerter med Baroness på Staden, Raunchy i Kødbyen og undergrundsrock på Østerbro. Så det lave fremmøde på Beta kom ikke som nogen synderlig overraskelse, skønt der var fem ud af fem stjerner her på sitet, da de tasmanske djævle i Psycroptic sidste år udsendte deres femte udgivelse 'The Inherited Repression'. Kvartetten spiller teknisk dødsmetal med en helvedes fart, der minder om en krydsning af The Haunted og Mastodon, og kræver absolut musikalsk overlegenhed at fremføre på en scene, hvis musikken skal leve op til niveauet på pladerne.
Og det gjorde de fire australiere overbevisende lørdag aften, hvor de afsluttede den første halvdel af deres europæiske turné.
Kvartetten leverede et ganske glimrende samspil i flere af den nye udgivelses komplekse numre og i det energiske titelnummer fra ’Ob(servant)’.
Men trods musikernes høje standard endte koncerten som en temmelig tam afslutning på deres turné. Bandet rykkede simpelthen ikke en millimeter ud over scenekanten, og mod vejs ende lød der da også et resignerende ”Jesus Fuckin’ Christ” fra frontmand Jason Peppiatts. Det virkede, som om der var en usynlig mur mellem bandet og publikum, der havde svært ved at finde hinanden denne aften. En lille håndfuld knap så ædruelige publikummer var dog ivrige efter at kaste hinanden i gulvet foran scenen.
Stemningen var svær at spore på spillestedet, hvor lyden dog fik instrumenterne til at skære råt igennem – men uden at være på den vilde volumen. Og det er måske meget sigende for koncerten, at der generelt aldrig kom smæk på. Hverken hos bandet eller publikummet.