Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Devilution præsenterer: Psycroptic, Hour of Penance, Dyscarnate og Exhumer!

Populær
Updated
Devilution præsenterer: Psycroptic, Hour of Penance, Dyscarnate og Exhumer!

Lørdag den 5. oktober byder vi op til dødsmetal-fest. Her præsenter Devilution nemlig, i samarbejde med spillestedet Beta, en hel aften med growl og hegn. På plakaten er australske Psycroptic, britiske Dyscarnate samt de to italienske bands Hour of Penance og Exhumer.

Kunstner
Spillested

Endnu engang er det blevet tid til, at vi blænder op for en "Devilution præsenterer"-begivenhed. Og denne gang har vi valgt at lægge det på en lørdag, hvor hele fire dødsmetal-bands lægger vejen forbi Beta ved Amager Bio, så der er ingen undskyldninger for at blive hjemme denne gang!

På aftenen står Devilution for DJ-tjansen på Beta, og vi er selvfølgelig også ved at køre sagerne i stilling til konkurrencer og andet godt. Men indtil da kan du allerede nu købe din billet til den festlige firdobbelte koncert via Billetlugen på linket lige HER!

PSYCROPTIC har hærget med teknisk dødsmetal siden 1999. Deres debutalbum, 'The Isle of Disenchantment', blev efterfølgende sendt på gaden i 2001. De fire gutter kommer fra Hobart, Tasmanien, men det vides ikke, om Kronprinsesse Mary er fan. Hun blev dog ikke set, da Psycroptic spillede med Origin på Stengade sidste år.

Helt sikkert er det dog, at australierne spiller en ekstrem form for metal, der kombinerer brutalitet, intensitet og groove. Deres seneste album gav vi 5 ud af 5 og følgende ord med på vejen:

"I det hele taget bliver pladen bare bedre og bedre for hver gang, man hører den igennem og får mere styr på alle detaljerne. Så det er bare med at komme til lommerne og købe dette listige mesterværk, hvis du kan lide teknisk død."

HOUR OF PENANCE kommer fra Italien og har ligesom Psycroptic også opvarmet for Origin, og også hér bydes der på teknisk dødsmetal med afsæt i genrens giganter Cannibal Corpse. Kvartetten forbereder sig lige nu på indspilningerne af deres 6. album.

DYSCARNATE kommer også fra samme beskidte dødsmetalliske boldgade. Men det engelske band behøver blot tre medlemmer til at udøve deres massakre. Trioen har indtil videre udsendt to album fyldt rasende teknisk dødsmetal.

EXHUMER fuldender programmet og kommer, ligesom Hour of Penance, fra Italien. Kvartetten spiller en brutal form for dødsmetal og grindcore, og debuterede i 2008 med mageligt betitlede 'Bloodcurdling Tool of Digestion'. Italienerne er lige nu aktuelle med deres andet album, 'Degraded by Sepsis'.