Thorrden i Kødbyen

Thorrden i Kødbyen

Sammen med tre veloplagte supportbands tændte amerikanske Valient Thorr op for en svedig rockfest på et velbesøgt KB18. 

Titel
+ Hjortene + Förtress + Barricade
Spillested
Dato
19-07-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Reerslev
Karakter
4

Sommeren var over os, og måske egnede vejret og en nedlagt slagtehal sig ikke til en indendørskoncert. I hvert fald var det nødvendigt at forlade koncertrummet mellem koncerterne for at dampe af og optage en passende mængde ilt, der kunne holde igennem den følgende koncert. 

Op på barrikaderne

Klokken var knap og nap 20, da københavnske Barricade trådte op på den lave scene, så publikum var ikke i helt samme gear som bandet. Men med den energi, som bandet lagde for dagen, fik de hurtigt anerkendende nik fra publikum. I sommervarmen sparede folk imidlertid lidt på kræfterne til hovednavnet. Stilen var en egentlig velspillet kaotisk omgang sludge med ikke helt gennemskuelige kompositioner. Pointen med hele 2 trommeslagere syntes også svær at fange, da de som oftest spillede det samme. Måske de kunne overveje at spille flere forskellige, men komplementerende rytmer og udnytte dette til at blive endnu mere kaotiske (læs: interessante). 

Velspillet, men samme rytme og tempo

For anden gang på kort tid fik jeg æren af Förtress. I forhold til bandets forgående koncert på Roskilde Festival var sættet strammet op og blev fremført på højt niveau. Der var ikke så meget overflødigt tant og fjas, bare rock og rul. Publikum kvitterede prompte med god energi i pitten og stor jubel mellem numrene. En dansende kvinde indtog pludselig scenen og underholdt under et par numre. Det er uvist, om det var planlagt, men det skabte et overraskelsesmoment i en koncert, hvor tempoet og rytmikken var helt det samme i koncertens fulde udstrækning. Blot et enkelt nummer med lidt afvigelse ville gøre underværker. Förtress' potentiale er imidlertid umuligt at fornægte.

Hvad koster en hjort?

Main support denne aften var de for mig fuldstændig ukendte Hjortene. De spiller dansksproget sludge. På deres nyudgivede førstesingle, '180.000 km/t', gæster Valient Himself, og det gjorde han også på KB18. Sammen leverede de sættets bedste oplevelse, selvom Hjortene indimellem gav prøver på deres meget interessante tag på sludge-metallen. Sættet blev åbnet med et instrumentalnummer, og når guitaristforsangeren åbnede munden, kunne man ikke undgå at tænke, at Hjortene burde holde sig til at spille instrumental sludge (hvilket også ville være rimelig unikt). Og for at svare på overskriften, så er den rådyr. 

"Do you know what I'm talking about?"

Publikum havde trodset sommerheden for at opleve Valient Thorr, og det var hurtigt nemt at forstå. For disse amerikanske heavy rockere vidste udmærket, hvordan man sætter gang i en fest. Der blev svedt, crowdsurfet og danset vildt og voldsomt i den betragtelig større pit. Forsanger Valient Himself viste vejen og havde smidt klunset fra sin svedglinsende overkrop.

Bandet bevæger sig stilmæssigt inden for det efterhånden noget vide begreb sludge metal, men det er bestemt af den mere glade, rockede og up-beat skuffe. Der bliver leget en masse med genren, og de skifter rytmik i tide og utide. Netop rytmeskift og "at vende rytmen" var Valient Thorr i særklasse eksperter i, og det skabte en speciel dynamik - kun meget få gange ødelæggende for pitten. Samtidig var lyden tilforladelig, så man fik rent faktisk det meste med.

Jeg kendte ingen numre på forhånd, men sætlisten virkede til at vække god respons hele vejen gennem spillestedet. Personligt var ekstranumrene overflødige, men folk råbte på mere, og de fik, hvad de bad om. Der var et punkt i sættet, som jeg efterfølgende ikke forstod. Valient Himself gik på et tidspunkt ud blandt publikum og bad os om at sætte os ned a la Slipknot. Dette moment blev ikke brugt til at få pitten til at eksplodere. I stedet rejste alle sig langsomt, da der ikke rigtig var en anledning til at springe op og give gas. Lidt besynderligt.

Valient Thorr var altså veloplagte og udtrykte gentagende gange begejstring for at være tilbage i København, og det smittede af på de fremmødte. For mig var de et frisk pust i en genre, der har tendens til at blive for introvert, og jeg følte mig meget inspireret.