Til julebal med Kvelertak
Populær
Kvelertak beviste at de er mere end en hype, for endnu engang leverede de metalfesten.
Kvelertak fra olienationen i nord har triumferet over hele den frie verden med en højoktan blanding af rock’n’roll, punk og dødsmetal. Og hvis nogen har syntes at bandet har været for hypet, så beviser dets optrædener i det sidste års tid det modsatte, for det har været intet mindre end fremragende hver eneste gang, og Vegashowet på denne mørke decembermandag var ingen undtagelse.
Genopfundet festen
Stavangerdrengene spillede præcist og med stor tyngde, uden at lyden som sådan var det. Elementerne i numrene stod klart frem og især ‘Fossegrim’ og ‘Ulvetid’ fra bandets eneste album, gjorde sig. Nye numre blev også spillet - ‘Spring’ og ‘Trepan’, hedder de vist - men de var nu ikke så forskellige fra, hvad bandet ellers har lavet, hvilket ikke gør så meget, når sekstetten nu engang har fundet en så god formel at lave musik ud fra.
Det er især Kvelertaks genopfindelse af festen i metallen der er bandets store eksistensberettigelse, og publikum virker bestemt som om, at det har været savnet. Folk fra forrest til bagerst kvitterede i hvert fald med en stor koncentration, der ikke skal forstås i den panderynkede forstand, men som et gladt engagement i alt hvad bandet havde at byde på, så alt i alt en endnu en stor koncertoplevelse i Kvelertaks selskab.
For-underlig opvarmning
Opvarmningen var derimod genremæssigt mere underligt sammensat, men meningsfuld i sin alsidighed, når nu Kvelertak også er det. Norske Wolfs Like Us spillede en gang postcore, der nærmer sig det indieagtige, og det gjorde det dygtigt på instrumenterne, men mindre dygtigt i vokalerne, der var for pressede.
The Secret var sat i stedet for Trap Them der grundet sygdom blev trukket fra turneen for måneder siden, og spillede en mørk og doomet gang dunkelpunk, med store dystre forvrængningsflader og var ganske effektivt i sin vildskab.
Endelig var der Toxic Holocaust der spiller old school thrash som vor fædre gjorde det - og med “vor fædre” mener jeg Show No Mercy-Slayer og Venom. Fint og energisk gik det for trioen i de hurtige stykker, som der heldigvis var flest af, men det kneb med at holde takten i de tunge.
Så med mindre, at bandet øver sig gevaldigt, bliver det nok ikke andet end et humoristisk retroindslag - en slags thrashens Spinal Tap - og det var måske det morsomme i et så kompromisløst knæfald for den tidlige thrash, der gjorde, at folk virkede så muntre under Toxic Holocausts optræden.
Tjek Kvelertak ud herunder i en optagelse fra koncerten:
" target="_blank" title="The Secret">The Secret
" target="_blank" title="Toxic Holocaust">Toxic Holocaust