Uhørt '22: Mørke i lyset
Der var varme, lys og rap-musik på Vesterbro, men dagens metalliske indslag trak albedoen dejligt meget ned.
Sommerfestival med upcoming bands på Vesterbro. Så er der vist nok lagt op til fest og glade dage. Byfest med dans, drinks og rapmusik til at svinge med hofterne på asfalten.
Men for os, der var kommet for tråd og tromlen blev sagen en helt anden. Jo da, der var masser anledning til at trække på smilebåndene, men det var ikke fordi der var D.A.D i solen. Medmindre det altså stod for “død, angst, depression”, for de metalliske indslag var mørke og gruopvækkende på den rigtig gode måde.
Grava
Det var ikke engang en uge siden at Grava debuterede i Byhaven, hvor de leverede en meget solid første koncert. Det format må man sige, de også havde taget med til Uhørt festival på Vesterbro.
Det skulle foregå på Volumescenen, en rå og grå hal, hvor der var meget lyst og kun meget lidt asyl fra den hede sommervarme. Ikke den ideelle setting for så goldt et band som Grava, men det lod de sig slet ikke mærke af. Det var lige på og hårdt og for fra start til slut af koncerten, var der vrede indfølende og organiske bevægelser fra scenen.
Trommerne lå bundsolidt, bassen smadrede igennem lydbilledet, og når guitaren ikke blev brugt til tremolo, støj og feedback, synkroniserede sludge-trioen sig tight med hinanden og slyngede knusende tunge riffs ud over os. Det sad også lige i skabet med de to vokalister, som skiftedes til at råbe og growle, og dermed gav en god variation i det ellers buldrende lydbillede.
Grava havde så godt styr på det, at de fik mig til helt at glemme, at det var højlys dag. På den måde hvor musikken lagde sig som et tungt, ækelt og mørklæggende tæppe som omdannede sommervarmesved til koldsved.
De spillede både deres tre singler, Crusher, Cauldron og Waves, samt andre sange fra den kommende plade, som jeg bestemt glæder mig til at høre i sin fulde længde.
Offernat
Offernat er ikke et nyt band på samme måde som Grava, eftersom de udgav en selvbetitlet EP sommer, og siden da har de også spillet ved forskellige anledninger. EP’en skreg af potentiale, men var i sidste ende et usammenhængende virvar af doom, hardcore og 70’er prog. Trioen er dog hurtigt videre, med debutalbummet ‘All Colours Retract’ på vej til september og derfor var der på ingen måde plads til EP’en, i den halve time som kunstnerne blev givet til Uhørt. På den halve time stod det tydeligt, at potentialet er blevet indfriet.
Det tager som regel lidt tid for lyden at komme helt på plads på Skatescenen, men under de første 2-3 minutter af koncertens første og næstsidste sang, var lyden helt i nord, syd, øst og vest. Guitaren var helt væk, og vokalniveauerne yoyoede op og ned. Det var mere end sædvanligt forstyrrende, for hvis man har hørt deres nylige single ‘The Winds’, så ved man også, at trods deres udadreagerende og sludgede lydudtryk, så laver de nogle udfordrende, indviklede og alsidige kompositioner med en introspektiv og blacket kvalitet. Netop derfor gjorde det heller ikke rigtig noget, at de stod halvfrosne på scenen, for man stod der som lytter og mærkede, og ikke som en tilskuer der skulle underholdes.
Lyden kom efterhånden rimelig godt på plads, og så kunne man også mærke at Offernat spillede rigtig godt sammen, og havde et godt øre for hvordan samspillet mellem tre vokalister tilføjer noget særligt til både musikken og liveoplevelsen. Særligt efter en nøgen og veleksekveret bassekvens, kom der en lækker og post-rocket opbygning som ledte over i en stemningsfuld blacket outro med sjælefuld call-and-response råbevokal. Her opnåede københavnertrioen i den grad det symbiotiske og musikalske niveau, som retfærdiggør, at en trio befinder sig hver for sig på scenen, og passer sig selv og sit.
Næste og sidste nummer, ‘Caught in Existence’, startede helt roligt ud, med kun guitaren i mystisk og samtidig smuk Opethsk stil. Det var dog som om det glippede et par gange, under noget der skulle være breaks. Det var i hvert fald meget brat, og det lød ikke som om det var meningen. Men så sagde det slam med dissonans, og Offernat tog os med på endnu en lang hårdtslående og mystisk odyssé med et tungt, tilbagelænet og ambient hovedtema.
Offernat er ambitiøse og modige, det lider musikken overhovedet ikke under, tværtimod. Det stiller til gengæld også større krav til præcisionen af leveringen og lydforhold.
Grava: 4/5
Offernat 3/5