KTDF '19: Bølledød bliver ikke meget sejere

_XTJ4875
_XTD3668
_XTJ4353
_XTJ4435
_XTJ4603
_XTJ4653
_XTJ4679
_XTJ4734

Vastum kørte den hjem på pumpet brutalitet, og vandt points på at have den mest angrebslystne forsanger på hele Kill-Town 2019.

Kunstner
Spillested
Dato
07-09-2019
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Kill-Town Death Fest er af mange årsager en vellidt institution, der kommer bredt rundt i alle dødens afkroge. Der er både lidt for dem, der kan lide det tekniske snit, lidt for de mere tungsindige, lidt for nostalgikerne og lidt for dem, der bare tænder på, at det kradser ude i ekstremerne.
...Og så er der Vastum.

Siden 2011 har de udgivet fire albums, det seneste er vel at mærke lige på trapperne, og rødderne er den pilrådne, gammelskolede dødsmetal. Den slags, hvor tre akkorder er mere end rigeligt, og markeringerne på lilletrommen gerne må bankes ind i hovederne på os med knyttede næver. Det var da også lige, hvad de blev fra første sekund af den kompromisløse forsanger Daniel Butler, der sjældent forspildte en chance for at hoppe frontalt ud i publikum, så snart hans growl slog ind. En tredjedel af koncerten sejlede han henover masserne og brugte enhver muskel i kroppen på at holde sig oprejst, mens han brølte i bedste, bjørnede stil og skabte en af KTDFs mest aggressive pits i 2019.

Det var af samme årsag meget nemt at lade sig forblænde af den skaldede frontfigur, omend musikken også kradsede som den skulle, ikke mindst i forlængelse af Butlers attitude. Tre akkorder syntes at være mere end rigeligt, så længe det blev spillet råt og bastant, til tider forfaldent til mere groovy passager, men konstant med angrebslysten for øje. Ingen leflen for øregangene men energiske temposkift, som oftest suppleret af Butlers pumpende knytnæve, der ikke efterlod nogen tvivl om, hvor takterne skulle ligge.

Den eneste bemærkning var forsangerens evne til tilsyneladende at growle lige så højt, selv når mikrofonen nogen gange var meget langt fra munden og guitaristen, der agerede backup på vokalen, ikke growlede på disse tidspunkter. Trommeslageren var dog så godt gemt i mørket, at det forholder sig uvist, om han også bidrog på vokalen, og derfor lader vi tvivlen komme bandet til gode.

Vastum holdt det simpelt og råt, som de gør det bedst, og Butler var, i sin brutale fremtoning, den fysiske manifestation af alt, hvad bandet står for. Var du kommet for at moshe, så fik du lige hvad du kom efter.
Bølledød bliver ikke meget sejere.