AMF 2018: Lige så meget kant som en håndbold
Vreid bevægede sig lige på grænsen mellem post black og posh black, og det kunne selv ikke en gammel Windir-klassiker gøre meget for at ændre på.
2. Black Rites in the Black Nights
3. Disciplined
4. Lifehunger
5. Väpna Lengsel
6. Journey to the End (Windir)
7. Solverv
8. Flowers & Blood
9. One Hundred Years
10. Raped By Light
11. Pitch Black
Forventningerne var høje, inden de norske black 'n' rollere skulle lukke for torsdagens program til midnat. Efter en solid koncert på en åben scene for to måneder siden på Summer Breeze, hvor der både var indlagt tid til de episke og de mere rendyrket blackede dele af deres diskografi, var der lagt i støbeskeen til mere af samme skuffe, blot i mere intime omgivelser med mere mulighed for selv at forme kulisserne. Især eftersom Vreid ingen koncerter havde spillet i mellemtiden. Det lyder jo umiddelbart som opskriften på noget, der kunne være blevet stort.
Inden koncerten gik i gang, havde en fan travlt med at belære os om storheden i Vreid-medlemmernes forhenværende band, Windir, der gik i graven, efter den tidligere forsanger Valfar døde i 2004. Ikke at det var strengt nødvendigt, dels fordi vi udmærket kender historien, dels fordi Vreid er otte album inde i karrieren og derfor har rigeligt materiale på egne ben. Nuvel, en snert nostalgiker er der vel i os alle, og bemeldte herre skal da nok være blevet glædeligt overrasket senere på aftenen.
Da forhænget blev trukket fra på scenen, havde et par store lysestager over den forgangne halve time spredt potente mængder røg på scenen, og således var der lagt op til en atmosfærisk oplevelse af de helt særlige med en sal mere fyldt, end den havde været på noget andet tidspunkt denne torsdag, på trods af den sene sendetid.
Hvad der dog kunne have været så godt, blev forpurret af et sæt, der bestof af 50 % numre fra 'Lifehunger', der udkom for en måned siden. En plade, der har betydeligt længere mellem snapsene end de gennemført stærke og varierede albums 'Welcome Farewell' og 'V', der begge blev helt og aldeles forbigået denne aften. 'Lifehunger' har bestemt højdepunkter såsom 'The Dead White' og 'Hello Darkness', men det var så også to af de eneste sange, som de ikke spillede derfra.
At det derudover virkede som endnu en dag på kontoret, hvor den hutteklædte bassist var den eneste, der havde overskud til at kigge væk fra strengene for at få publikum lidt med undervejs, gjorde ikke just meget for at skabe samhørighed med publikum. Af samme årsag blev det endnu en af de koncerter, der forårsagede udvandring halvvejs inde i koncerten, hvor en makker tørt måtte konstatere, at de havde cirka lige så meget kant som en håndbold. Det var svært at modsige ham, især med bevidstheden om, hvor meget bedre de kunne have været. Det ville dog være misvisende af afvise kvaliteten af ældre, slagstærke hymner som 'Disciplined' og 'Post Black', som lød lige præcis lige så hidsige, som vi kender dem, hvorimod 'Väpna lengsel' lød som en søvnig, kraftesløs kopi af sig selv.
Vreid var i det hele taget, sammenlignet med tidligere koncerter, en skygge af sig selv. Om det skyldtes træthed, deres mindre mindeværdige tendenser på de seneste to plader eller måske en blanding, kan så diskuteres, men 'Journey to the End' gjorde da lidt for Windir-nostalgikerne. Det ændrer dog ikke på, at det var en forglemmelig oplevelse.