Hverken god eller dårlig vrede

vreid-lifehunger-album-cover-artwork

Vreid gør hverken deres fans vrede eller lykkelige på ’Lifehunger’, der har alle de elementer, man kan forvente sig fra bandet, men ingen mindeværdige sange.

Kunstner
Titel
Lifehunger
Dato
28-09-2018
Trackliste
1. Flowers and Blood
2. One Hundred Years
3. Lifehunger
4. The Dead White
5. Hello Darkness
6. Black Rites in the Black Nights
7. Sokrates Must Die
8. Heimatt
Karakter
3

Med den akustiske intro ’Flowers & Blood’, der nærmer sig country, sparker Vreid deres ottende studieplade ’Lifehunger’ i gang. Den er desværre ikke så sulten efter liv, som titlen ellers antyder. Der går i hvert fald lidt tid, førend den sådan for alvor bliver sparket i gang. Åbningsnummeret ’One Hundred Years’ har også et melodisk mellemstykke, der er afdæmpet i tempo, så det er først på titelnummeret ’Lifehunger’, at pladen for alvor åbner sig for lytteren. Her er der nemlig masser af norsk black metal, som vi kender det fra Vreid. Der er en snert af Satyricon over vokal og rytme, men guitarlyden er umiskendeligt Vreids egen. 

De slipper dog heller ikke helt for sammenligninger med Sigurd Wongravens ensemble på ’The Dead White’, der også har masser af black’n’roll over sig. Noget anderledes ser det ud på balladen ’Hello Darkness’, der har undertoner af Blue Öyster Cult, en sært placeret koklokke og gæstevokal fra islandske Sólstafirs forsanger Aðalbjörn "Addi" Tryggvason. Det fungerer ganske udmærket, men gør ingen fortræd på hverken den gode eller dårlige måde. Vreid vender tilbage til klassisk black metal på ’Black Rites in the Black Nights’ og ’Sokrates Must Die’, før de slutter af med instrumentalnummeret ’Heimatt’, der ligesom de foregående sange hverken er mindeværdigt eller direkte dårligt.

Lyt til Lifehunger her:



Problemet med ’Lifehunger’ er, at den hverken er dårlig eller god. Der er ingen, der vil brokke sig, hvis man sætter pladen på til en fest med folk, der godt kan lide både progressiv og klassisk black metal, men omvendt vil de selvsamme næppe heller protestere når pladen igen tages af anlægget.

Vreid har ellers lavet en del gode plader, deriblandt ’V’ fra 2011, som fik topkarakter af vores anmelder, samt den efterfølgende ’Welcome Farewell’ fra 2013, der fik fire firkanter. De lavede dog et stilskifte på ’Sólhverv’, der blev mødt med blandede følelser fra deres fans, og den tilbagegang får de ikke hentet helt ind med ’Lifehunger’, der nok lever hist og pist, særligt melodierne i titelnummeret, men samlet set ikke er en plade, der når helt op på de store nagler. Omvendt er der heller ikke de store kritikpunkter. Vreid holder sig stramt til deres egen genre, som, hvis man virkelig skal nørde den, vel bedst kan betegnes som melodisk black metal fra Sognedalen (’sognametal’?). 

Når man tænker på den musikalske arv fra Windir, så kan Vreid såmænd nok være ’Lifehunger’ bekendt, men den kommer til at stå i skyggen af andre plader i diskografien, selvom det ikke er en plade, man ligefrem behøver gemme, når vennerne kigger forbi og går samlingen igennem. 

Lyt til ’Black Rites in the Black Nights’ her:



Lyt til ‘Heimatt’ her:



Lyt til ‘One Hundred Years’ her:



Lyt til ‘Flowers & Blood’ her: 



Lyt til hele pladen her: