W:O:A 2010: Bedre klichéer end frygtet
Det er næppe et dødsmetalbands største ønske på en festival at være programsat nøjagtig samtidig med Cannibal Corpse. Men der var nu publikum til tyske Debauchery også.
2. Back in Blood
3. There Is Only War
4. Lords Of Battle
5. Blood For The Blood Good
6. Killing Ground
7. Death Metal Maniac
Indrømmet. Skribenten valgte tyske Debauchery frem for legendariske Cannibal Corpse for at få lidt at grine af ovenpå hysterisk dårlige plader anmeldt på sitet her og her. Men helt så galt gik det faktisk ikke, for bandet havde forlagt de mest simple AC/DC-riffs hjemme og spillede faktisk dødsmetal. Og dermed passede den neanderthaler-dybe røst fra forsanger Thomas "The Bloodbeast" Gurrath rent faktisk til musikken.
"The Bloodbeast" fik flere gange udtrykt sin glæde over, at der var folk, som havde fravalgt Cannibal Corpse til fordel for Debauchery. Et band han faktisk har ofret sit job som gymnasielærer for, da han blev tvunget til at vælge mellem arbejdet og musikken, da en overordnet hørte om bandet med splatter-teksterne og blodindsmurte piger til shows.
En video på storskærmene ved de store scener havde netop tidligere på dagen vist en topløs pige og Debauchery, og tanken "der kommer nok også en stripper" holdt stik. Og cirka tyve sekunder efter det savlende publikum havde set de velformede plastikattributter blev de overhældt med teaterblod.
Også bandet var indsmurt i fine røde farver - ikke helt ulig Bloodbath - et par år forinden på Black Stage. Men Debauchery handler jo heller ikke om originalitet. Det handler om brutalitet, urmenneskets instinkter, død og drab. Ældgamle genreklichéer kørt allerlængst ud.
Til en vis grad rykkede musikken, men på trods af at de mest simple, men vældigt nedstemte, rock-riffs var i et fåtal, så var der ikke mange riffs og trommedetaljer, som andre dødsmetalmusikere ville misunde bandet. Og selvom vokalen var grum og dyb, så var variation i stemmen glemt og ensformigheden stak sit grimme ansigt frem.
Men for kuriositeten værd at opleve. Trods alt.