Mellem U2 og Maiden

Selvom der mangler noget vildskab, slipper City Sleeps rimelig godt fra deres debutalbum, mener Anders Molin. Atlanta-kvartetten City Sleeps spiller hvad de selv kalder for "alternativt metal", og det er måske meget rammende. Vokalen er en smule klagende som et amerikansk high-schoolrock band, men til gengæld svinger guitarspillet mellem U2, Iron Maiden og førnævnte genre, så uden at være synderligt nyskabende, lyder City Sleeps alligevel noget for sig selv.

Der er et godt modspil mellem meget varieret vokal og en dominerende guitar, der som sagt kommer omkring mange genrer, og som gør det meget vedkommende og fængende. Både når det er ren guitar med kraftig delay på, og når det er simple, tunge og ikke mindst effektive riffs.

Det er dog ikke til at komme uden om, at City Sleeps’ debutalbum aldrig bliver fantastisk og pågående nok til at være rigtig godt. Uden at man kan beskylde bandet for at være hverken for poppede eller hitlisteorienterede, så mangler der lige den sidste vildskab, det sidste onde riff og det sidste spark i bollerne, før musikken eksploderer og for alvor hæver sig over det jævne.