Muskuløs men middelmådig

Danzig står i stampe på "Circle Of Snakes". Det lille muskuløse, mørke supermenneske Glen Danzig har været gennem en mangeårig slalomtur rent kunstnerisk og karrieremæssigt. Fra horrortegneseriepunken i the Misfits, over den klassiske og fængende - om end meget tidsbestemt - mørke rock & rul i sen-80’erne og start-90’erne til eksperimenter ud i industrial metal og sågar i det klassisk orkestrale.

I de senere år har Danzig imidlertid meldt sig tilbage ved udgangspunktet for hans Danzig-epoke - således også på dette nye Danzig-album, hvor den står på hård, sensuel og seriøs satan-tematisk hard rock med Glenn Danzigs maskuline og messende stemme i front, som man kan elske eller hade efter behag.

Overalt står det dog lysende klart, at Danzig i dag rent kompositorisk er alenlangt fra de mange og ganske forrygende sange som udgjorde de første fire albums i Danzig-kataloget. Der er da nogle tålelige riffs og reele powerudladninger her og der på dette album, men der er altså ikke meget der går lige i maven på undertegnede – ligesom ”Twist of Cain”, ”Long Way Back From Hell”, ”Dirty Black Summer” og en række andre klassikere har formået det gennem årene.

Hvis man vil lytte til "ny Danzig-rock", så er man egentlig langt bedre tjent med at volumekoge løs til svenske Mustaschs debutperle ”Above All” eller opfølgeren "Ratsafari". Orignalen står nemlig i stampe - i særlig grad kompositorisk.