Når Barcode virkelig sætter smæld på, sparker de rigtig røv, som på ”In The Pit” og den spase ”Padre Siffredi” (gæt selv hvad den handler om!). Kun den sidste sang på albummet varer over tre minutter, og det er virkelig hæsblæsende og arrig hardcoresmadder, der er på programmet. Titler som ”In The Pit”, ”No Lust For Life” og ”Aggressive Grim Filthy” taler for sig selv.
Èn ting er 100 % sikker: Man skal spænde hjelmen inden man sætter Barcode på, og det er næppe en cd man skal vælge til den romantiske middag. Har man en flaske vodka/whiskey og nogle sindssyge venner, der gerne vil være med til at banke hovedet ind i væggen (eller bare generelt er sindssyge), så er det her et ganske fortrinligt soundtrack at gøre det til. Start en moshpit til ”In The Pit”, og syng med på ”I’m A Rebel” (i øvrigt et Accept-cover - Red.) i slutningen af cd’en, når du alligevel har drukket alt sprutflaskens indhold.
Ellers bare duk op til en af Barcode’s koncerter i DK i slutningen af maj, og hold øje med et interview bandet i det kommende nummer af Heavyjam.dk (forhåbentlig).
Kunstner
Titel
Showdown
Label
Distributør
Genre
Forfatter