Perfekt mix af nyt og gammelt
Populær
Updated
Det er sætlisten og en god lyd der redder en tynd vokal fra Nick Holmes i land på denne ambitiøse live-udgivelse. Nej, du kigger ikke på den seneste Mercenary-skive. Artworket på legendariske Paradise Lost dobbelte live-skive lægger sig bare ret tæt op ad. Albummet udkommer i 3 versioner. På cd, på dvd eller som samlet pakke med begge dele. Her anmeldes cd-versionen.
Når englænderne har gæstet Danmark de seneste gange har undertegnede ønsket, at der blev skuet mere tilbage. Det seneste album var dystert, mørkt og forfriskende ondt, og derfor gav det håb om at bandet var blevet træt af det mere pæne. Måske var der noget om det. For 9 af koncertens 20 sange er fra 1995 eller før. Herligt!
Selvom koncerten er fra lige før "In Requiem" udkom, forkæles vi alligevel med fede "The Enemy", der efter en intro sætter braget i gang. Lyden er rigtigt fin, kun Nick Holmes vokal lyder ikke altid lige skarp. Det er som om han kæmper lidt rigeligt med stemmen af og til, og han mister lidt tiltrængt råhed.
De ældre numre som "As I Die", "Gothic" og overraskelsen B-siden "Sweetness" lyder på denne udgivelse som kunne de have været med på "Draconian Times" og det er et glimrende kompromis nu growlet er lagt på hylden for altid.
Englænderne er tydeligvis gentlemen. Det høres i den tørre humor der fyres af mellem enkelte af numrene. Alligevel lyder det som om der har været god stemning og Nick har smittet med sin varme og charme og givet folk en god aften.
Spillestedet skulle være et flot, historisk sted, så måske det kan betale sig at investere i at få billederne med også. Bandet har aldrig været kendt for så stor aktivitet på scenen og virker ofte "trætte", men gejst, lys og omgivelser ser ud til at være i top på youtube-klippet fra koncerten herunder.
I konklusion et varieret show, hvor nyt og gammelt er mixet godt sammen. Et show, der i opbygning gerne må gentages på dansk grund inden så længe.
Når englænderne har gæstet Danmark de seneste gange har undertegnede ønsket, at der blev skuet mere tilbage. Det seneste album var dystert, mørkt og forfriskende ondt, og derfor gav det håb om at bandet var blevet træt af det mere pæne. Måske var der noget om det. For 9 af koncertens 20 sange er fra 1995 eller før. Herligt!
Selvom koncerten er fra lige før "In Requiem" udkom, forkæles vi alligevel med fede "The Enemy", der efter en intro sætter braget i gang. Lyden er rigtigt fin, kun Nick Holmes vokal lyder ikke altid lige skarp. Det er som om han kæmper lidt rigeligt med stemmen af og til, og han mister lidt tiltrængt råhed.
De ældre numre som "As I Die", "Gothic" og overraskelsen B-siden "Sweetness" lyder på denne udgivelse som kunne de have været med på "Draconian Times" og det er et glimrende kompromis nu growlet er lagt på hylden for altid.
Englænderne er tydeligvis gentlemen. Det høres i den tørre humor der fyres af mellem enkelte af numrene. Alligevel lyder det som om der har været god stemning og Nick har smittet med sin varme og charme og givet folk en god aften.
Spillestedet skulle være et flot, historisk sted, så måske det kan betale sig at investere i at få billederne med også. Bandet har aldrig været kendt for så stor aktivitet på scenen og virker ofte "trætte", men gejst, lys og omgivelser ser ud til at være i top på youtube-klippet fra koncerten herunder.
I konklusion et varieret show, hvor nyt og gammelt er mixet godt sammen. Et show, der i opbygning gerne må gentages på dansk grund inden så længe.
Kunstner
Titel
The Anatomy of Melancholy
Label
Distributør
Genre
Eksterne links
Forfatter
Karakter