Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sideprojekt i Norge

Updated
Casper Villumsen anmelder et sideprojekt fra det mørke Norge Dette norske projektband består af Dirge Rep (Gorgoroth m.fl.) og Vrangsinn (Carpathian Forest m.fl.) og påstår både at være ”true black metal” og eksperimenterende og originalt. Umiddelbart to uforenelige udsagn.

Det står småt til med det originale. Støvsugerlyd og stank af øvelokale. Der nævnes i promomaterialet heller ikke en lyd om en producer. Ultrasimpelt, i perioder opstår noget, der kan minde om en stemning, men ønsket om at skabe noget ondt, mørkt og skræmmende. Uden brug af keyboard og samples gør, at det blot er statisk støj skabt af guitarskramlen og skrig fra mange af black metallens elitære personer. Ingen uhygge og bestemt ikke lyden af helvede som lovet.

Én sang, 37 minutter lang, hvoraf de sidste 13 minutter blot er uorganiseret statisk støj, der roder unuanceret rundt i baggrunden. Det virker som et mediestunt, skiven er endda udgivet den 6.6.06. Secht er et statement og giver ikke interviews, så hvis dette produkt skal emme bare lidt undergrund, så håber jeg, at albummet kun kan fås ved personligt fremmøde til ritual hos Dirge Rep, langt inde i den mørke norske skov.

Når nu de grumme nordmænd er så glade for 6-taller, så kan de få et mere med på vejen, men også kun fordi, der er nogle få vokalkontributioner, som faktisk holdt meget godt til tirsdag den 6.6.06.

Titel
"Secht"
Distributør
Karakter
2