Stadigvæk fedt, men...

In Flames nye album "Soundtrack to your Escape" lever ikke helt op til standarden fra forrige album, hovedværket "Reroute to Remain". Med svenske In Flames nyeste udspil "Soundtrack to your Escape", er jeg havnet i noget af en selvmodsigelse. Jeg kan godt lide pladen, og jeg kan egentlig ikke så godt lide den. Hvordan nu det?? Jo, jeg er en stor fan af In Flames og deres meget karakteristiske Gøteborg melodeath-stil. Hårdt, hurtigt, tilpas aggressivt med den growlende vokal, der gør musikken en tand mere beskidt end som så. Dertil melodier, som et tilpasset krydderi.

Den stil fortsætter på "Soundtrack …" og derfor kan jeg godt lide den plade. Det kan ganske enkelt ikke gå helt galt.
Men den nyeste plade havde fra begyndelsen også noget at leve op til. In Flames forrige skive "Reroute to Remain" fra 2002, er det bedste gruppen nogensinde har lavet. Den havde alle ingredienser, nogle forrygende melodier og her viste sanger Anders Fridén, at han kunne nuancere sin stemme. De elementer mangler på "Soundtrack…". Her er masser af fart og tempo, hård vokal og hurra for det. Men melodierne mangler og dermed nuancerne, også i vokalen, der ikke rigtig har noget spændende at byde på. Efter 2-3 numre ved man, hvad man får, og det er godt nok for mig. Men det bliver nok en enslydende omgang for ikke-fans, og i længden også for mig.

Bandet er stadig fedt, men det virker som om, der er gået lidt kreativ metaltræthed i foretagendet. Det kan høres.