Uironisk og åbenhjertigt

Nyt Liv indtager igen pladsen som de ærligste mennesker i dansk punk med deres anden plade 'Den Døde Sol'. Hvis man kan håndtere den fuldstændige mangel på ironi, er der noget at komme efter.

Tilbage i slutningen af 00’erne, var Suspekt og L.O.C. alle vegne, og besluttede sig for at prøve kræfter med rap-rocken under navnet “Selvmord”. Deres største hit hed ‘Råbe under vand’, og var kendetegnet ved en fuldstændig bovlam lyrik og en fantastisk selvhøjtidelig levering af denne og dens ubehjælpsomme forsøg på poetisk dybde.
Det var på højde med bagenden af kladdehæftet hos den lidt akavede knægt med hår ned over ørerne i 8. klasse.

Og selvom Nyt Liv ikke rammer den uduelighed, som Selvmord gjorde, er det alligevel den oplagte parallel i denne grotesk oprigtige omgang tough-guy-gone-emotional punk rock.
For Nyt Liv er i den grad oprigtige. Alt de skriver og synger gøres uden et gran af ironisk distance, men skal forstås både ærligt og bogstaveligt, hvilket for mennesker anno 2021 kan være ufattelig svært at forholde sig til.
Når lyrikken så endda leveres på dansk – og forståeligt dansk, for mere hardcore er det ikke – tvinges man til at tage det ind og opfatte det som en del af musikken. Det kræver enten udholdenhed eller et lige så åbent hjerte, som Nyt Liv selv er i besiddelse af.  

Det er ikke fordi, vi generelt er modstandere af den slags. Den oplagte parallel ville være Rot Aways ‘Prøv Igen’,  der bevæger sig i næsten samme bane som ‘Sluk Lyset’, der blandt andet byder på en linje som “Dig, du lyver altid / Dig, du’ fuld af løgn / Dig, ka’ man ikke regn’ med / Dig, ja, dig.”
Det er hidsighed og bitterhed og en sanger, der er rigtigt træt af den person, sangen henvender sig til, men i modsætning til ‘Prøv Igen’, føles det mere som om forsanger Michael Aagesen er rigtig ærgerlig over sin makker, og ikke helt som om han er klar til at rive huset ned.
Det kan være det er en konsekvens af ærligheden. De fleste af os er jo trods alt mere til at være lidt brovtende i vores maskuline afvisning af et følelsesliv, som på ‘Mens Livet Forsvinder’, hvor vi “fylder mit glas - helt op / drikker til det er - helt tomt”.

Musikalsk set er vi i samme territorium som lyrikken. Det hele er så pisseåbenhjertigt, at det nærmest er umuligt at forholde sig til, når man ved, at det hele er ment helt ærligt. Det er absolut ikke ueffent, men kombinationen af punk-rock med hardcore-strøg pakket ind i en lyd af dansk rock, som man kan opleve den på P4, er så utroligt svær at acceptere, at det kræver en del indsats.

Men kan man vænne sig til de dad-rockede licks, er de lækre, og når vi bevæger os ind i nærmest Chicago-esk guitar på ‘I Mørkets’ mellemspil, må man acceptere præmissen og overgive sig.



Udover den stilistike accept, bliver man ikke udfordret musikalsk af Nyt Liv, der, udover AOR-licks drysset med følsom hånd udover pladen, særligt udmærker sig ved at spille superenkle riffs. Der er ikke meget temposkift eller teknikalitet over det, og Nyt Liv udmærker sig primært ved at gøre punken meget letfordøjelig. Det er ikke svært at forestille sig et større mainstreammarked for deres musik på linje med Magtens Korridorer, som vi forudså sidst, hvis de kan få hul igennem.

Selvom lyrikken behandler tunge emner – præcis som Selvmord gjorde – er stemningen ikke trist og mørk, men derimod oplagt til koncerter, der byder på rig mulighed for voksenfest. Så hvis man er glad for den ende af musikspektret, er Nyt Liv et pletskud.

Men hvis man nu ikke er det, så er der lidt vej igen.