… Lidt for stille
Lad alt håb (om black metal) fare, I, der her går ind.
2. Efterårsvind
3. Glemsomhedens elv
4. Solityde
5. Sorte vand outro
6. Livets væld udrinder
7. Angst outro
8. Sig nærmer tiden, det er hvidt herude, drømte mig
Det ville være nemt at tænke på ‘Kveldssanger’, når man først hører om ‘I Stilhed’. Det er det for så vidt også, når man lytter til den. For tanken om at lave en akustisk plade ovenpå et black metal-mesterværk er ikke ny. Langt fra. Ulver gjorde det nemlig allerede for 27 år siden. Og til Afskys ulykke er det lidt af en milepæl af skrive sig op imod.
Et værk eksisterer aldrig i et vakuum, og derfor er det også umuligt at fraskrive sig tanker om Ulvers chokplade, der efterfulgte den højt ansete ‘Bergtatt’, men i denne anmeldelse vil vi alligevel så vidt muligt prøve at vurdere ‘I stilhed’ på dens egne præmisser.
Det er dog lidt af en udfordring, da ‘I stilhed’ ikke eksisterer i egen kraft. Den er skrevet som et såkaldt “companion piece” til Afskys tidligere oeuvre, og omtrent halvdelen af sangene knytter sig til foregående tracks, enten som introer, outroer eller en decideret genindspilning som i tilfældet ‘Glemsomhedens elv’.
Man får fornemmelsen af, at man burde bygge sig en playliste, hvor sangene hænger sammen, så man fik den fulde oplevelse, og derved kunne danne sig et indtryk af, hvor mesterhjerne Ole Luk vil hen.
Vi gjorde forsøget i tilfældet ‘Altid veltilfreds intro’ over i ‘Altid veltilfreds’, dog med blandet resultat, al den stund at ‘Altid veltilfreds’ i forvejen har en intro, der varer omkring to minutter og derved ikke får synderlig gavn af tre og et halvt minut yderligere. Forstå os ret, det er ikke dårligt. Så absolut ikke. Ole Luk er som altid fænomenal på guitar, og heldigvis for det, for det er det eneste denne plade består af. Sart plukkede strenge, med så stærk en klang, at det sine steder nærmest lyder som et cembalo, spillet med så eksakt virtuositet, at det teknisk er en ren fornøjelse. Og det må man også gå ud fra, det har været at indspille.
Allersidste track – et medley af de danske højskolesange ‘Sig nærmer tiden’, berømt fremført af Kim Larsen og Kjukken og ‘Der er hvidt herude’ – begge forfattet af Danmarks berømte tragiker, satirist og naturdigter Steen Steensen Blicher, og den ældgamle ‘Drømte mig en drøm i nat’ fremstår også som lige dele nationalromantik som man gjorde det i Grundtvigs tid og ren og skær selvforkælelse.
Vores håb om et vakuum for vurderingen af denne EP er fortabt. Den kan ikke stå alene. Og det er dens største problem. For musikalsk er der ikke en finger at sætte på noget. Men det føles som en plade lavet mere til historielærere og musik-ditto og som noget, der mest af alt er muligt for et band så alment accepteret og anerkendt som Afsky.
Havde Afsky været først til at gøre det, havde det muligvis været anderledes, og nyhedsværdien i sig selv ville have gjort det bemærkelsesværdigt, men her må ‘I stilhed’ siges primært at være et supplement til benhårde fans, der ikke kan vente på, den næste LP fra den danske black metal-mesters hånd.