Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ugens monsterdrøn

Populær
Updated
Ugens monsterdrøn
Daylight Dies bruger inspiration fra andre bands suverænt i jagten på deres helt egen vellyd. To respekterede selskaber har haft dette band under sine vinger: Relapse og Candlelight. Kan det så gå helt galt?

Ikke denne gang i hvert fald. Amerikanske Daylight Dies hitter med sit 3. bud på introspektiv death/doom. Man gribes af den melankolske musik, der på fremragende vis mixer Katatonia med Opeth i et doomet billede og ender i en anelse mere afdæmpet, men også meget mere vellykket, version af finske "Swallow the Sun".

Lyden minder lidt om Katatonias senere produktioner, men sangene er længere her og mere fordybende, så hårene rejser sig i nakken. Vokalstilen er growl, men når der af og til spilles mere stille og smukt, træder den rene vokal ind, og der tænkes på Opeth i dette bands stille stunder. Der er akkordprogressioner og skæve toneskift, der gør at Katatonia kan sættes som vinder i inspirationsløbet. Et band amerikanerne da også ved flere lejligheder har turneret med.

Når alt dette er sagt, virker det som om inspirationerne må overskygge bandets egne idéer. Sådan skal det dog ikke forstås. Jovist, stilen er genkendelig, men bandet har så meget styr på sangskrivning og lyd, at der ses høres tydelig egen identitet. Og så bliver inspirationen blot et trinbræt til noget meget essentielt og fantastisk: et givende og gennemført album i absolut topklasse indenfor for doom/death.

Titel
Lost to the Living
Distributør
Karakter
5