Essensen af doom?

På "A Line of Deathless Kings" mestrer My Dying Bride stadigvæk den mørketunge genre, men tvedeler samtidig vor anmelder. My Dying Bride har i snart 15 år været et af de absolut førende bands indenfor doom metal genren, og det faktum vil der formentlig heller ikke blive ændret på efter dette album. "A Line of Deathless Kings" lyder som alle bandets andre udspil og hvis man er til den dystre, melankolske (grænsende til søvndyssende!) stemning, så vil man uden tvivl elske dette album.

På den lyse(!) side, så er My Dying Bride ekstremt gennemførte og mestrer sine instrumenter og dét at skabe en stemning, som får det lyriske univers og de møgtunge riffs til at gå op i en højere enhed.

Personligt så sidder jeg dog og mangler forløsningen, da det føles som om hele skiven er én lang opbygning, inden alle hestene slippes løs. Det bliver derfor frustrerende, når man så ved, at de ikke slipps løs. Jeg formoder dog at det muligvis er hele essensen ved doom…?!