Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En truet dyreart

Updated
abbath

Skilsmisser kan få noget ellers dødt og borte i mennesker til at blomstre igen. Men i bandskilsmisser er et soloprojekt langt fra altid løsningen. Med sit hidtil stærkeste udspil demonstrerer Abbath dog, at han ligesom Abba og Sabbath kan lave solid, gennemført musik. 

Kunstner
Titel
Outstrider
Dato
05-07-2019
Trackliste
Calm in Ire of Hurricane
Bridge of Spasms
The Artifex
Harvest Pyre
Land of Khem
Outstrider
Scythewinder
Hecate
Pace Till Death
Karakter
4

Børnesygdomme, identitetssøgen og udtryk er blot få af de mange udfordringer, der findes i nye musikprojekter. Det skider Abbath på. Efter bruddet med Immortal udgav Abbath et monster af en debutplade, ’Abbath’, og dermed retfærdiggjorde den teatralske nordmand, hvorfor projektet skulle opkaldes efter ham selv. Og netop som man efterhånden tager sig selv i at tænke, at den pizzaspisende panda flyder lidt for meget rundt på bajertours med unge dødsmetalbands, at han beklager sig til Anders Bøtter over ikke at være et pizzabud i en snak tidligere på året, at han ikke tager musikken seriøst nok, så lander dødsføniksen ’Outstrider'. 

Rejst fra asken fra de udødelige Immortal skriver Abbath endnu en gang en historisk black metal-plade. Fra start til slut underholdes man både musikalsk og humoristisk. Pladen er fremragende back-to-back, men hver sang har bestemt også potentiale som enkeltsåtende nummer. Bemærkelsesværdigt er titelnummeret, der sammen med den første single fra pladen, ’Harvest Pyre’, stikker en smule ud. Pustet er tiltrængt og placerer atter Abbath blandt de øverste i en genre, der ellers kan virke, som om dens udøvere er ved at smelte sammen. 

Med respekt for rødderne og et anerkendende nik afsluttes pladen komisk med et cover af ’Pace Till Death’ af det ikoniske ekstremmetalband Bathory. Abbaths brug af produktion, trommer langt fremme i mixet og intermezzoer er forfriskende, men der opstår på intet tidspunkt tvivl om, at det her er black metal af den gamle skole. Det kan også i samme åndedrag være problemet med den vittige mandepanda: Han har i et utal af interviews taget afstand fra den seriøsitet, der er at finde i netop black metal.

Det kan være svært at tage Abbath alvorligt, og det kan smitte af på oplevelsen af hans musik, men dette kan sammenlignes med mandens dyrefæller: Når vi kigger på pandaer, står vi glædeligt og griner over et infantilt parringsforsøg eller en brav balanceringsmission på en alt for tynd bambuspind. Dog forstår vi stadigvæk alvoren i den truende udryddelse, arten er truet af. Det gælder også Abbath. Selvom han selv påstår, at han kun spiller musik for at blive en rockstjerne og score, så er det utrolig vigtigt, at vi stadig har ham, og at han stadig formår at skrive eminent black metal.  ’Outstrider’ er med til at sørge for, at black metal lever og overlever. At det er med hjælp fra en mand, der råber sit eget navn meget højt konstant og garanteret også udfører infantile parringsforsøg, giver kun salt til kødet.

We’ll always have Abbath.