Bidsk intensitetsudladning

Bidsk intensitetsudladning

De erfarne kræfter i All Pigs Must Die har fået tilført nyt blod og disker op med en helvedes fængslende og aggressiv omgang metallisk hardcore på deres tredje album, 'Hostage Animal'.

Titel
Hostage Animal
Dato
27-10-2017
Trackliste
1. Hostage Animal
2. A Caustic Vision
3. Meditation of Violence
4. Slave Morality
5. End Without End
6. Blood Wet Teeth
7. Moral Purge
8. Cruelty Incarnate
9. The Whip
10. Heathen Reign
Forfatter
Karakter
4

Da vi modtog promo-udgaven af All Pigs Must Dies tredje album, var det med alle sangtitlerne skrevet i versaler. Hvert nummer lignede et koncist og ondsindet statement. Ingen punktummer, ingen udråbstegn, bare sangtitler som 'Slave Morality', 'Moral Purge' og 'Cruelty Incarnate' skrevet ud med store bogstaver.

Sådan ser promomateriale ofte ud, men med 'Hostage Animal' giver det ekstra god mening. For Boston-gruppens brutale, metalliske hardcore lyder, som var den skrevet med versaler. Deres musik føres ud i livet med en angrebets attitude, som var det intet andet end koncise statements.

Intenst våbenarsenal
Det står klart fra titelnummerets indledende, hamrende blastbeat, hvor skurrende guitarer og en tyk, tyk baslyd rammer lytteren som en knytnæve i ansigtet. Det er bidende intenst, og når der endelig stoppes op eller laves pauser, er det som regel for at bygge op til endnu større klimakser, som i samme nummers break, hvor en speedpicket guitar får fuldt spil, før resten af bandet slutter til i et afsluttende og helt forrygende intensiverende klimaks.

Det betyder dog ikke, at All Pigs Must Die ikke har anden ammunition i våbenarsenalet. På 'Slave Morality', et af albummets højdepunkter, kaster gruppen sig ud i en hook-orienteret, doomet sludge, der ikke er uden sine punkede sensibiliteter.

Det fortsætter i den efterfølgende 'End Without End', der dog kappes over af et længere, støjende og ambient mellemstykke, som leder til Metallica-klingende reverbguitarer og et wah-tema, der ganske vist lyder godt, men også truer med at sende albummet ud af kurs.

Ekstrem produktion

All Pigs Must Dies første og fremmeste middel er dog det soniske angreb, der lægges for dagen på langt størstedelen af de 35 minutters spilletid. Den intensitet, der kendetegner titelnummeret, føres videre i de lige så frådende 'Meditation of Violence', 'Blood Wet Teeth', førnævnte 'Moral Purge' og 'The Whip'.

 

Dér, hvor 'Hostage Animal' for alvor løfter sig fra det bjerg af månedlige og årlige 'core- og metaludgivelser, der har brutaliteten og angrebet som den fremmeste appel, er i den øresønderrivende produktion, som allestedsnærværende Kurt Ballou fra Converge, har stået for.

All Pigs Must Die lyder som et tilfangetaget bæst, der gør alt for at slippe løs, og sammenlignet med det forrige album, 'Nothing Violates this Nature' fra 2013, er bunden af lydbilledet lige vægtet dét tungere, og bassen boostet så tilpas meget, at bandets kværnende, crustede kvaliteter får et ekstra skud heaviness.

Selvom den indledende benovelse ganske vist aftager sig lidt undervejs, blandt andet i de svagere momenter såsom 'End Without End', så løfter produktionen også enkelte af bandets afstikkere til forstørret effekt, som når gruppen cirka to et halvt minut inde i afslutningsnummeret 'Heathen Reign' kaster sig ud i et decideret flabet riff, der ville være fjollet, hvis ikke det var, fordi det lød så fandens massivt.

De små stilvariationer giver dog mening, når man ser på, at gruppen består af i forvejen erfarne kræfter som Converges rytmeekvilibrist og udholdenhedsmaskine Ben Koller bag trommesættet, sanger Kevin Baker fra hardcoregruppen The Hope Conspiracy og medlemmer fra sludgebandet Bloodhorse. Alle bands er fra Boston-området, og med en tilføjelse af nyt blod i form af guitaristen Brian Izzi fra den nyligt opløste og ligeledes Boston-relaterede gruppe Trap Them er All Pigs Must Die som et konglomerat af ligesindede hardcorehoveder fra USAs østkyst, der bidrager med hver deres.

Den sprængfarlige energi falder fint i hak i et år, hvor Converge måske ikke helt levede op til deres eget niveau, men hvor Texas-bands som Power Trip og Expander til gengæld lød smittende og uomgængelige på hver deres måde. I den sammenhæng er 'Hostage Animal's intensitetsudladning et forbandet fængslende bidrag til den samtidige amerikanske crossoverscene og en passende måde at runde 2017 af på.