Alle gode gange tre
Populær
Endnu engang udgiver Ministry deres "absolut sidste" album. Og godt, at der kom et mere af den slags, for 'From Beer To Eternity' er så afgjort en af bandets bedre.
2. Pinch In The Face
3. Permawar
4. Perfect Storm
5. Fairly Unbalanced
6. The Horror
7. Sice FX Include Mikey`s Middle Finger (TV4)
8. Lesson Unlearned
9. Thanx But No Thanx
10. Change Of Luck
11. Enjoy The Quiet
Denne gang! Denne gang er det slut, lover Ministrys frontmand Al Jourgensen. Og det er ikke første gang. Efter udgivelsen af 'The Last Sucker' i 2007 blev Ministry erklæret døde, men blev så gendannet til at spille på Wacken i 2012, hvilket afstedkom et nyt album, 'Relapse', som også blev udråbt som det sidste. Men nu sidder vi altså igen med endnu et ”sidste album” fra Ministry, nemlig 'From Beer to Eternity'. Og selv om det i grunden er sejt med et sådant undead-band som dette, der bare bliver ved med at gå igen, så skulle den være god nok denne gang, for Jourgensens bedre musikalske halvdel, guitaristen Mike Scaccia, døde sådan rigtigt sidste jul – kun få dage efter indspilningen af albummet var afsluttet. Ingen har i hvert fald set ham siden ...
På den baggrund var forventningerne til 'From Beer To Eternity' måske ikke de største, men så meget større var overraskelsen, da det viste sig at være et meget velkomponeret og spændende album. Lad det være sagt med det samme. Det er ikke det vildeste, Ministry nogensinde har udgivet, men måske er det grunden til, at det virker så friskt. Nok får man nogle digitale dødsdrøn, som i sangen 'Punch In The Face' og 'Perfect Storm', men det er de mere afdæmpede, som er de mest interessante, fordi der i disse sange er mere plads til at høre de forskellige detaljer. Og detaljerne er ikke alt sammen lydkollager, som Ministry ellers har gjort det meget i. De er der godt nok også, men det er især nogle af de mere musikalske bidder, som gør sig godt. Som eksempler på dette kan nævnes korene på slow-metalsangen 'Permawar' og 'Lesson Unlearned', hvor de nærmest er soul, men også den reggaekrydrede 'Thanx But No Thanx' og den Massive Attack-agtige 'Change Of Luck' maler nogle fine stemninger frem, uden at det går ud over den metalliske grundtone.
I det hele taget er det et meget alsidigt, men også nøgternt album. Sangene er forskellige, men klæder hinanden godt, og der er ikke taget noget med, som kunne have været undværet – noget, som Ministry ikke altid har holdt sig for gode til. Selv 'Enjoy The Quiet', som med sin brug af hvid støj virker lidt udtrådt, har sin berettigelse, da den ligger som sidste nummer på den definitivt sidste plade fra Ministry, idet den fungerer som et smukt punktum for alt fra den kant. I hvert fald for nu, for lad os se, om den gode Al Jourgensen kan holde sig i skindet. Denne plade får i hvert fald en til at håbe, at han ikke gør.