Debutanter er godt på vej

Populær
Debutanter er godt på vej

Tag med debutanterne Annominus på nostalgitrip til dansk halvfemserrock pakket ind i en lidt for fintslebet lyd.

Kunstner
Titel
End Of Atonement
Dato
17-11-2014
Distributør
Trackliste
1. Intro
2. Despised
3. Whore Of Your Grace
4. Reverie
5. Icarus
6. In Fade
7. Apotheosis
8. Lysergic Acid Diethylamide
9. Best Laid Plans Of Mice
10. Finding Neverland
Karakter
3

I februar 2011 udgav bandet ep'en 'Vashta Nerada', og året efter stod det på daværende tidspunkt tre år gamle band Annominus i Emergenza-finalen i hjembyen Odense. Det blev ikke til nogen sejr, men to år efter rører bandet på sig igen, klassisk og fornuftigt med Target og Mighty Music i ryggen på nærværende debutalbum, der flirter med både hård og progressiv rock. Annominus har insisterende godt fat i melodier og harmonier og har tilsat både skæve og lirede indspark i rytmen og de lidt naive guitarleads.  

’End Of Atonement’ er et organisk, velopbygget album, der er gennemsyret af omhyggelighed og velbalanceret, men lidt for ren lyd og mange forskellige ideer med rod i mangen et dansk 90’er-rockband. I sidste udgave af Sort Søndag på P6 Beat interviewede Anders Bøtter en del af bandet og spurgte blandt andet om metallens vilkår i Odense. En by, som han fortalte, at han i sin tid ofte frekventerede på jagt efter koncertoplevelser med blandt andet Dizzy Mizz Lizzy og Psyched Up Janis. Som barn af præcis samme tid og lokation må jeg utvivlsomt tilføje Inside The Whale, Placebo, Passion Orange, Mew og Kashmir.

Samtidig, i midthalvfemserne, gjorde en ung fyr sig bemærket, og for undertegnede fik han en helt særlig plads på cd-reolen for ep’en ’Gracelands’, men arbejdet blev hovedsageligt lagt i bandet Merzy der havde mere succes. Fyren er guitaristen Steffen Schackinger, og han er nu mange år senere blevet rigeligt og fortjent bemærket. Men sikkert ikke nok til, at det endnu har rodfæstet sig hos den almene lytter, at han i 2010 blev placeret som nr. 15 på Guitar On The Edges liste over de bedste guitarister gennem tiden. Over navne som Slash, Eric Clapton og Santana.

Annominus kunne have været Schackingers konservatoriekaniner (elever af studerende på et musikkonservatorium), brødre eller roadies. Det er helt utroligt, som de fuldstændig har indkapslet gennembrudslyden fra den odenseanske scene anno cirka 1995 med ovennævnte navne som katalysatorer. Det er en en stor ros, hvis læseren skulle være i tvivl.

Bedst kommer det til udtryk i ‘Reverie’, der sikkert vil være en sjældent orgasmisk oplevelse for de, der holdt af Kashmir i perioden omkring udgivelsen af ’Cruzential’ fra 1996.

Men Annominus (udtales Annominus, som Anders Bøtter heldigvis fik opklaret for lytterne i føromtalte radioprogram) falder ikke i søvn i et formidabelt årti, men tager sig selv legende med videre i arrangementet af de ti numre, der bedst betegnes som stilrene med mange harmonier over vidtløftige ideer tilsat voluminøse effekter fra albummets producer Christian Bonde (cbstudios.dk). Andre og yngre referencer er forskellige numre fra Saosin, Between The Buried And Me og byfællerne i The Fall From Grace. ’End Of Atonement’ er altså en mere kompleks størrelse end som så, men alligevel brænder albummet ikke helt igennem og bliver både en anelse for tilslebet og dermed også ufarligt og uinteressant på den lange bane.

Selvom mere tyngde savnes, skorter det ikke på veludført arbejde, og ’End Of Atonement’ bekræfter, at kvintetten kan tage musikken i dén retning, de vil herfra. Klø på.