Et giftigt genremix
Den danske kvintets tredje fuldlængdeudgivelse er ikke helt den stærke opfølger, man kunne have ønsket – til gengæld er det en solid tilføjelse til et allerede stærkt bagkatalog.
2. Blinded
3. Umbra
4. Supremacy
5. White Hills
6. Before We Erase
7. Kissed By The Sun
8. Black Sky
9. The Ancient One
10. Tremptress
Det er lidt af en power-trio, der indleder danske Billy Boy In Poisons tredje fuldlængdeudgivelse. Fra det indledende og yderst beskidte riff på ‘Lost It All’, til ‘Umbra’ på smuk vis render ud, beviser bandet igen deres sans for kompetent sangskrivning af international kaliber. Ditto lysten til at kombinere genrer og få det bedst mulige ud af det melodiske dødsmetal-grundlag, der definerer bandets lyd.
Vi kommer musikalsk vidt omkring, mens Billy Boy In Poison har stor succes med at skabe og tage ejerskab om et interessant musikalsk univers. Det er den Gojira-inspirerede, teknisk dygtige og stramt eksekverede tilgang til sangskrivningen, levende riffs og trommesektioner, kombineret med en legende tilgang og vokalping-pong, mellem growlende, tung dødsmetal og lys black metal-inspirerede skrig – det hele med et hint old-school metalcore. Man kan næsten forestille sig, Howard Jones bryde ind med hans storladende, patos-fyldte vokalføring på omkvædet til titelnummeret. Her vælger kvintetten heldigvis en hårdere, mindre melodisk løsning, der giver nummerer kant i stedet for patos.
Det danske band har efterhånden hærget i mange år. Det er et band med erfaring, og det emmer ‘Umbra’ af, om end udgivelsen ikke helt når samme højde som forrige album ‘Invoker’, som er det karrieremæssige højdepunkt. ‘Umbra’ lægger sig stilsikkert i forlængelse af storebroderen med en række velskrevne og mindeværdige elementer. Desværre udvikler de mange iderige knopskud sig ikke til decideret mindeværdige numre. Lidt for ofte strander kompositionerne ved de gode ideer uden at udleve det egentlige potentiale. Bedst eksemplificeret ved ‘Black Sky’. Et nummer, der respektfuldt sender en varm hilsen til netop Gojiras ‘The Gift og Guilt', med det indledningsvise riff, for at gå over i et drønkedeligt vers og omkvæd.
Der er heldigvis flere højdepunkter på ‘Umbra’ end den indledende trio. ‘White Hills’ med besøg fra Cabal byder på højintensitet, mens ’Kissed By The Sun’ står som et af pladens stærkeste kompositioner. Tung og voldsom med et dystert tekstunivers og en række eksplosive riffs – en forløsning på en sidste del af pladen, der lider under manglen på selvsamme.
Til trods for, at ‘Umbra’ ikke rammer helt samme høje niveau som den foregående plade, er der masser af værdi at finde, masser af godt materiale til live-setlisten, og kvintetten beviser endnu engang, at de har international kaliber og kompetencer på højde med de største indenfor genren.