Blitzkrieg Flop
Populær
New Wave of British Heavy Metal-pionererne flopper fælt med deres nyeudgivelse, ’Judge Not’.
2. Who Is Blind
3. Forever Is A Long Time
4. Reign Of Fire
5. All Hell Is Breaking Loose
6. Angels Or Demons
7. Loud And Proud
8. Without You
9. Wide Legged And Headless
10. Falling Into Darkness
11. Judge Not Lest You Yourself Be Judged
Blitzkrieg var før udgivelsen af ’Judge Not’ stort set kun en parentes i metalhistorien – alene kendt for at være bandet, der havde skrevet og udgivet sangen ’Blitzkrieg’, som Metallica efterfølgende og ved lejlighed – blandt andet ved den seneste koncert på dansk grund i Herning – stadig spiller. Også selvom debutalbummet, 'A Time of Changes', der udkom i 1985 efter en gendannelse af bandet, har sine fans.
Efter udgivelsen af ’Judge Not’ er der absolut intet ændret i den forbindelse.
Som metalfan med rødder i den traditionelle heavy metal kan man godt en gang imellem blive en smule træt af tidens tone med et utal af mere eller mindre dårlige black metal-, death metal-, doom metal- og metalcore-bands, der ofte er svære at skelne fra hinanden. Derfor er forventningerne også halvhøje, når der indimellem kom nyt fra bands fra fortiden, som hylder og hengiver sig til den mere traditionelle metal.
Desværre er det med seneste udspil fra engelske Blitzkrieg således, at forventningens glæde langt overstråler følelsen af at høre resultatet. For ’Judge Not’ er i sandhed et ufærdigt, uoriginalt og ugennemført produkt. Allerede fra første sekund af albummet rammes man af tvivl om kvaliteten af det, der venter.
Metal Klicheer
Blitzkrieg springer hovedkulds ud i alle metalsynderne ved at åbne albummet med en ligegyldig, et minut lang intro i form af ’Heretic’, der baner vejen til albummet første egentlige sang ’Who Is Blind’. ’Who Is Blind’ er ikke albummets værste sang. Den har et vist drive, men allerede første gang forsanger og eneste originale medlem af Blietzkrieg Brian Ross åbner munden, rammes man af tvivl om projektets troværdighed. Det lyder fuldstændig, som om man er gået i studiet uden en melodilinje til vokalen, og at Ross improviserer under indspilningen. Det er desværre en tendens, som synes at være gennemgående for hele albummet.
Den efterfølgende sang, ’Forever Is a Long Time’, er imidlertid albummets absolut eneste opmuntrende øjeblik. Det er ikke originalt, men det er en velfungerende og sammenhængende uptempo metalsang i Judas Priest- og Iron Maiden-stilen.
">
Næste sang, ’Reign of Fire’, er allerede tidligere på året udgivet på ep. Den er ganske hæderlig. Men Brian Ross virker også på denne sang, som om han var placeret i en anden verdensdel end resten af bandet under indspilningen.
">
Men så er det stort set også slut med det positive at skrive om ’Judge Not’. De resterende sange på albummet varierer mellem at være middelmådige over dårlige til at være direkte pinligt ringe. De værste er ’Loud and Proud’ og ’Without You’. Førstnævnte skal måske forstås som en hyldest til heavy metal med fraser som ”Do you think it’s getting heavy?/ Are you ready to go?” og ”Put the pedal to the metal/ We got wheels of steel” og ”We are restless and wild”, der alle kan være tænkt som en hyldest til bands som Judas Priest, Saxon og Accept. Men fremførelsen er så plat, at det virker som en parodi på heavy metal. Det er ren Spinal Tap og giver mindelser om Live fra Bremen med Lars Hjortshøj i forgrunden som heavy metal-sanger. Jeg tror dog, at folkene bag Live fra Bremen ville have kunnet komme op med en bedre traditionel metalsang.
Og så skal junior synge en sang!
På ’Without You’ er mikrofon overgivet til Brian Ross’ søn Allan, der er indtrådt som guitarist i bandet. Det er en cheasy 80’er-metallisk semiballade, som lyder, som hvis Heart, Starship og Mötley Crüe var gået sammen i et amerikansk studie og havde ladet cokepusheren synge for. Det er så ringe, at man må undre sig over, at det er sluppet med på albummet. Det kan være, at en far ikke kan fortælle sin søn, at han ikke skal hverken indsynge eller udgive den sang. Men var der ikke en producer tilstede?
Der er heller ikke meget bare lidt mere opløftende at hente på albummet sidste sange. Godt nok er der lidt power i ’Wide Legged and Headless’, men igen trækker Brian Ross’ ufokuserede vokal gevaldigt ned. At han så også synes, at det er en god idé at skrive en tekst om at knalde en kvinde med vidt spredte ben og afkappet hoved, virker faktisk ikke særligt voksenagtigt for en mand langt oppe i halvtredserne, som synger i et traditionelt metalband. Det kan kun karismatiske personer som Alice Cooper og mere ekstreme bands komme i hus med på overbevisende og troværdig måde.
Endelig kan nævnes den syv et halvt minutter alt for lange ’Falling Into Darkness’, hvor Blitzkrieg på ubehjælpelig facon forsøger sig med noget doom metal og Black Sabbaths 80’er-stil. Det falder helt til jorden.
Albummet er velproduceret og er mixet af Jonas Haagensen i The Hansen Studios her i Danmark. Men man kan godt nok have lidt ondt af, at Haagensen har skullet lytte til dette albums sange igen og ingen under processen.
I pressemeddelelsen, som følger medudgivelsen meddeler Mighty Music, at “Judge Not is a major priority release for Mighty Music and will be heavily advertised and promoted worldwide”. Hertil er kun at sige, godt så, men har I lyttet til pladen?
’Judge Not’ viser desværre, at Blitzkrieg overhovedet ingen relevans har i 2018.